Jul

Jul
Jul

onsdag den 7. december 2011

7.dec


Fotoet er af en af de mærkelige julepynt vi har herhjemme. Denne er købt i en bod, der var med på Gisselfeldt julemarked for to år siden. Alt hvad de havde var dejligt anderledes og lidt orintalsk.

Dagen idag startede med gerne at ville være to steder, både på arbejdet og et vigtigt møde. Det er endnu ikke sådan, at man kan dele sig selv op i to, for så havde jeg gjort det. På et tidspunkt tog jeg beslutningen om at blive på jobbet, og mærkede at jeg blev utrolig fokuseret og nærværdende med det samme. Det andet er ikke sundt, måske andre der kender problemet.

Med fokus på de gode ting, som jeg har sat mig for at skrive om hver dag her i december( som en anden julekalender)- Så kan jeg sige, at jeg idag næsten har fået et rigtigt spændende foredrag på plads, det skal foregår på min arbejdsplads. Jeg vil snart kunne afsløre hvem der kommer og hvad emnet vil være.

Ellers har dagen været præget af kreativitet og god sparring. Kan kun sige, at det er dejligt at vende sine ideer med en eller nogle andre, det giver så meget energi. Så hvis du går og tumler alene, hvilket jeg har gjort længe, så find en fortrolig, eller meld dig ind i en forening med de samme interesser som dig og få vendt dine ideer med andre. På den måde tror jeg at ens ideer bedre kan blive til virkelighed.
Du får en udefra til at se kritisk på din ide, måske har den anden det der lige skal til, måske vil den anden hjælpe dig med at søsætte ideen.

Så dagens inspiration er:
Hvilken ide/ideer går du rundt med som du mangler sparring på? og hvem kan hjælpe dig med dem?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar