Jul

Jul
Jul

torsdag den 22. december 2011

22.dec Mona gæsteblogger


Da Doreen spurgte mig om jeg ville være gæsteblogger på Pippitime måtte jeg
lige lægge hovedet i blød: hvad Søren skulle jeg lige finde på ?
Nu indeholder Pippitime jo masser af fine beskrivelser af turforslag,
byture, julemarkeder og andet på Sjælland, så derfor faldt det mig
naturligt at følge op på denne trend med et Nordjysk et af slagsen: På
bytur i Julebyen Aalborg.

For mig starter den slags som regel i stormagasinet Salling - vores pendant
til Magasin.





Salling findes i Århus og Aalborg, og vist ikke andre steder.  Salling har
været her lige så længe jeg kan huske, og Salling har altid været det
stormagasin hvor vi har handlet. Og det tror jeg også gælder for rigtig
mange andre Aalborgensere - også selvom både Friis og City Syd er kommet
til, og selvom byen har masser af andre gode forretninger.
Der er megen tradition forbundet med at handle i Salling  - men også
visheden om god service.





Lige overfor Salling, på Gammeltorv, har der i nogle år nu i december været
et hyggeligt julemarked. Her er alt: juletræer, vafler, kunsthåndværk,
smykker - og også ham her.



en hyggelig gammel karrusel er med til at give stemning.



sammen med et lille juletog, der desværre var ude på sin runde, da vi kom forbi. Der er også en særlig nisse, der laver tryllerier.




og her et foto af julebelysningen på Nytorv.  Desværre må jeg sige, at det ikke er på samme niveau som de tidligere år. I disse sparetider er julebelysningen noget af det, der skrues ned for. Og et eller andet sted synes jeg også det er i orden - der er mange andre ting der trænger i kommunerne. Men det ER nu hyggeligt med julebelysning.
En traditionel julehyggetur plejer også at indbefatte Duus Vinkælder, der er i bunden af Jens Bangs Stenhus fra 1500 tallet. Her kan man få gløgg og andre rare sager. (desværre intet foto). 
Eller man kan gå på en af de utallige hyggelige cafeer der er i byen.

 Monas egen blog er her, med mange spændende kreative ting og sager:
http://dqpage.blogspot.com/
http://www.dqpage.blogspot.com/

og står også ude i højre side og hedder dqpage.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar