Jul

Jul
Jul

tirsdag den 24. januar 2012

Lidt morgensol gør godt

Elsker at jeg arbejder et sted, hvor jeg kan tillade mig, at starte morgen med at springe ned til søen og tage nogle fotos. Vel vidende at jeg havde en frivillig medarbejder til at tage telefonen og sætte kaffe over.
Disse 20 minutter var guld værd, så smukt og så meget ro og fordybelse gav det mig.
Hvordan det påvirkede mig resten af dagen ville nogle måske tænke og til det har jeg kun at sige "Så godt". Jeg har haft tre møder lige efter hinanden uden pause og bare med en stående frokost i 5 min. imellem kaffenbrygning til de næste. Dette plejer at gøre mig forvirret eller træt, men ikke i dag. Syntes jeg har været så nærværdende under alle tre møder også selvom de var ret krævende.
Findes der noget på dit arbejde du kan tillade dig uden det skader andre eller jobbet ? som kan bidrage til at du får en bedre dag?

tirsdag den 17. januar 2012

Magi i luften


I søndags fandt jeg de her små "fætre", små tegn på forår, selvom de nu snakker om sne.
Men det sjovt, som det er et mirakel hvert år når de dukker op.Op af den mørke muld dukker de op, og står der og lyser som små sole(så lysende at de brænder helt igennem på fotoet, fordi solen står lige på deres lyse farve). Her i familien er det noget der er meget vigtigt at vise hele familien når man opdager dem, og de giver glæde og ny energi, foråret er på vej, selvom der nok lige går lidt tid endnu.



Jeg elsker blomster og ved at de er med til at sætte mit humør i vejret. Så kan jeg ikke finder nok blomster udenfor må jeg have nogle at følge indefor. Amarylis er fantastiske, som de skyder i vejret efter lyset og springer i alle verdenshjørner. Viste du at den er i famili med vintergækker? Hvad sætter dit humør i vejret?





Mine katte kom også ud af stalden og nød at sidde i solen. Min allerstørste spirituelle guro Erhart Tolle siger i en af sine bøger:" Mine største spiritulle lærere, har været katte". Tro mig jeg ved hvad han mener.

Gyrstinge sø helt spejlblank og med lidt is på. Stilhed lyser ud af billedet, men sådan var det ikke at opholde sig der i søndags. Der var en masse gæs længere ud der ikke holdt sin mund et sekund, men hold en værre skræppen og sladderen. Der var helt klart en stemning af en natur, der var ved at vågne op efter vinteren.
Savner at give mig selv lov til at sidde og kikke ud over sådan et landskab i timevis og bare blive et med naturen og måske helt forsvinde til sidst.

I morgen glæder jeg mig til at holde foredraget "Sådan bruger du shamanisme i 2012", ude på mit arbejde,ved at det er min niché.

søndag den 15. januar 2012

Jamier Oliver.


Her er hvad jeg fik i julegave af min datter, det var så sjovt fundet på. To glas af min gruro, som man ikke kan købe i Danmark, så hun havde bestilt dem fra udlandet wau! En der kender sin mor.


Til min nytårs kur med Pernille Melsted skulle jeg skrive ned hvilken person jeg gerne ville møde i 2012. Det kunne være alt lige fra James Bond til Bono fra U2, jeg skrev selvfølgelig Jami Oliver.
Nu er det bare, at det idag gik op for mig at jeg jo skal på en 4 dags tur med en veninde til London i april 2012...det ville faktisk kunne lade sig gøre....hvis jeg var meget meget heldig, eller jeg kunne arbejde lidt på sagen...hmmmm. Hvorfor kan min hjerne nu ikke lade være med at finde på ideer til at aftale at mødes med ham et sted og stille ham nogle spørgsmål, til min blog f.eks ....
Nogen der har en god ide?

søndag den 8. januar 2012

Kobæk strand


Vi fandt ud af, at der var en strand vi ikke kendte. Spændende med et nyt udflugtsmål, hvor vi ikke havde været før.
Så vi kørte til Kobæk strand, som ligger tæt ved Skælskør. Faktisk begynder skiltende når du drejer ned mod Skælskør havn. Det ligger vel 2 km fra Skælskør.
Det var koldt og blæsende, men frisk gjort syntes vi alle tre, og hunden den elsker det.
Så vi gik godt derud af, til lyden af bølger og blev blæst igennem, og tilbage igennem en lille skovplantage.
Dette sted vil vi også meget gerne opleve en sommerdag.


Madpakke havde vi også med og termokande, og hvor spiste vi det...i BILEN, med udsigt over vandet.


Hjemme igen bagte jeg to rugbrød. Er simpelhen blevet så gal over hvor dyre rugbrød er hos bageren.



Denne gang havde jeg købt en færdiglavet økologisk rugbrødsblanding, da jeg tit har rugbrød, der driller. Disse to blev perfekte.
De koster det halve og smager sikkert lige så godt eller bedre.


lørdag den 7. januar 2012



Min morgenmad idag,hjalp lidt på den triste og grå morgen.
En stabel pandekager....total pippiagtigt!

1 æg
3 dl mel
1/2 dl sukker
3, 5 dl mælk
1 revent æble (groft)
1.tskf kanel

Røres sammen og steges på begge sider i små klatter eller i en blinispande.
Jeg puttede lidt agavesirup på og lidt selvlavet hindbærsyltetøj.
Til sommer ville det være lækkert med friske jordbær.
Men du kan jo bare bruge hvad du har list til.

torsdag den 5. januar 2012

Pitabrød med Falafel

Falafler lærte jeg at lave for mange år siden, faktisk da jeg var en 19 år og fik en kærste, der havde været vegetar i flere år.
Det er en rigtig god spise når man er vegetar, da kikærter indeholder nogle gode proteiner.
Men falaflernes hjemland er Tyrkiet, og der bliver de vist spist af alle kødspisere som vegetarer, forskellen er nok mest, at man i det tyrkiske køkken har en større tradition for at bruge bønner og bælgfruger.
Der nok også mange festivalsgæster der kender falafler, som bliver solgt fra forskellige små boder.
Roskilde festivallen især.
De er ikke svære at lave, der bare nogle ting man lige skal vide, og de kommer her

1. Kikærter købes tørre, og posens indhold puttes i en skål. Der hældes vand over så der står cirka 5 cm vand over kikærterne. Sådan står de natten over.
(De skal IKKE koges nu, det kun hvis du skal bruge dem til anden madlavning).
Jeg bruger aldrig kikærter fra dåse til dette.


2.Til en pose kikærter på 400g , bruger jeg også en hel potte persille, 4 løg og 5-10 fed hvidløg. De sidste tre ting renses og puttes i grove stykker ned i skålen til kikærterne, for nu skal det hele køres igennem en kødhakker.


Jeg har heldigvis sådan en elektrisk en nu. Men da jeg var 19 år brugte jeg en med håndsving, det fungerede også fint.

3.Nu har man en farsmasse, som tilføres krydderier. Jeg bruger en tskf. salt, spidskommen, koriander, lidt paprika, lidt karry, og lidt peber.
Du kan også putte lidt chili og lidt Tahin i (Sesamsmør). I tyrkiske butikker kan du købe et blandingskrydderi til falafler.
Faktisk har massen godt af at stå og trække krydderierne en helt nat nu, hvis man kan vente.


4. Farsen formes nu til små frikadeller, med en ske og din håndflade.


5. Nu skal falaflerne steges i friture(olie), jeg vælger rapsolie, da det ikke er alle olier der er velegnet til dette. Du kan også stege dem på en pande, de bliver bare ikke lige så gode.
Jeg bruger det at hælde en hel flaske rapsolie i en gryde og tænder op for varmen.
Nu er vi ved det farlige og svære. Varm olie er meget farlig.
Du finder ud af om olien er varm nok, når olien syder og bobler omkring en tændstik, hvis du stikker spidsen af sådan en i olien et par sek. Nu putter du forsigtigt falaflerne i olien med en ske, og passer på ikke at sprøjte med varm olie, når de vælter ned i olien.
Sidder falaflerne fast i bunden af gryden, venter du lidt til de er bagt lidt og løsner dem så med en ske. De er færdige når de er pændt brune. Nu tages de forsigtigt op med en ske.
Når du er færdig med olien stilles den til afkøling længst væk på komfuret. Imen du arbejder med at stege falaflerne, skal du altid have et låg ved siden af dig til gryden. Den smækker du over olien, hvis den pludselig skulle selvantænde sig og der går ild i olien. Det kan ske, hvis olien bliver for varm, derfor skal den ikke stå på 6 , eller højeste blus hele tiden.Men det er heldigvis aldrig sket for mig, i alle disse år. Så gå aldrig fra varm olie.
HUSK hæld aldrig vand på olie, der er gået ild i.
Tager du disse forholdsregler sker der ikke noget.

Den traditionelle måde at spise dem på, er at putte dem i et pitabrød med lidt salat, yougurtdressing og chilisovs(jeg brugte lidt salsa).
Jeg brugte også lidt pesto og olivendip.






Falafler kan også spises på 100 andre måder, her er det med katofelmos og stuvet spinat, det er også en rigtig god sammensætning.
Der bliver cirka 40 falafler ud af denne potion.
De smager skønt den dag de bliver lavet og mindre skønt når de er kolde. Jeg kan nu sagtens finde på at flække en og putte den på en rugbrødsmad, men det ikke alle der kan lide det. Den bedste måde at varme dem på er dagen efter lige at varme dem i olien igen.
De kan også fryses ned og varmes op i en ovn.
MUMS de smager skønt, syntes alle aldre og alle jeg kender.

Prøv dig frem!