Jul

Jul
Jul

lørdag den 31. december 2011

31.dec



Sidder jeg og laver blog nytårsaften!!!! ja for lige nu er manden ved at køre datteren til fest såååå...


Fotoerne er fra den flotte frostdag.

Da jeg stod op imorges viste jeg ikke hvad vi skulle have at spise idag, og havde heller ikke købt ind, så det var afsted inden alle butikker lukkede.
Igår var jeg jo på kusus så det havde jeg ikke lige tænkt over, men menuen endte med:

Rejecoctails.


Lasange, hvilket den har stået på de sidste par år, måske det bliver vores families tradition. Vi ikke så vilde med fisk. Lasange kan vi alle lide.


 Pavlova


De her venter til senere sammen med Champangen, har selv bagt dem.

Hvad med dig har du et nytårsforsæt?

Det buldre udenfor, godt man bor udenfor byen. Hunden har gøet lidt af de højeste brag.

Godt nytår!





fredag den 30. december 2011

Nytårs kur(sus)


I dag har jeg været på dette kursus.
Her er lidt om hvad det indeholdt.

Velkommen til den årligt tilbagevendende festlige tradition: NYTÅRSKUR(SET)!
Nytårskur(sus)

Klar til at kickstarte 2012 med et ordentligt spark bagi?

Klar til at gøre status?
Klar til at få styr på dine prioriteter?
Klar til at finde meningen med det hele igen?
Klar til årets sidste private pusterum?
Klar til champagne og Summerbird chokolade?

  • Hvor tit tager du dig tid til at kigge tilbage over året, der er gået og reflektere over mindeværdige øjeblikke, succeser og personlige milepæle?
  • Hvor tit får du gjort status og lagt planer for de hængepartier, der stadig dræner dig?
  • Hvor tit giver du dig lov til at dvæle ved det, der var godt?
  • Hvor tit giver du dig selv tid til at give ordentlig slip på det, der ikke var?
  • Hvor tit har du overskud til at lægge passionerede planer for de næste 12 måneder af dit liv?
  • Hvor tit får du overblik over hvad der virkelig er vigtigt?
  • Hvor tit spørger du dig selv om, hvem du dybest set længes efter at være?
  • Hvor tit afsætter du en dag i din travle kalender kun til dig?

Nytårskur(sus) har været en fast tradition den 30. december i mange år nu, og jeg glæder mig til endnu en gang at være din værtinde på årets næstsidste dag


GLÆD DIG TIL AT:

  • afslutte 2011 med fred i sjælen og anerkendelse af alt det, du har nået, lært og skabt i år
  • få et klart overblik over, hvor din energi skal fokuseres i det nye år
  • vide hvem du vil være i 2012 og hvordan du bliver det
  • få styr på hvad der egentlig er vigtigt for dig i 2012
  • forlade festen kl. 17.00 i en opløftet stemning af passioneret overblik, taknemmelighed og mod på det nye år.
Udover naturligvis at guide dig igennem et powerfuldt tilbageblik over 2011 og åbne visionerne for 2012 – via øvelser, spørgsmål, visualiseringer og tid til refleksion – præsenterer jeg også et helt nyt oplæg: HVAD ER EGENTLIG MENINGEN? 3 spørgsmål, der gør 2012 til dit mest meningsfulde år nogensinde.

De fleste af os ved godt, at lykken ikke længere findes i designertasken, en pænere sofa, endnu en eksotisk rejse eller end ikke i flere penge på kontoen. Vi ved det godt, men ved ofte ikke hvad vi så skal gå efter.
Vi leder som små sultne muldvarpe efter mening. En værdig raison d’etre. Jeg giver mit bud på hvordan vi finder denne mening (uden at gå i zenbuddhistisk kloster)

Dette bliver ikke et langt eksistentialistisk foredrag, men et kort og præcist 30 minutters indspark leveret med både befriende lethed og passende dybde.


Her er udsigten fra kursuslokalets terasse.

Det har været en spændende dag.
Efter at jeg sammen med min bogveninde har gennemgået en bog, der hedder "Find din passion, på 4 uger",(på noget mere end 4 uger) skrevet af selv samme kursuslederen fra idag. Ja så var det jo ligesom kronen på værket at være med idag. Nu har vi fundet dyrbar tid næsten hver uge, hvor vi har arbejdet med spørgsmålene i bogen og grindet og været alvorlige i flere uger sammen. Begge er vi på fuldtid og derfor kalder jeg det dyrbar tid, for det er svært at finde denne tid til sig selv (selvudvikling), men når man beslutter, at gøre det, så finder man ud af hvor vigtigt arbejde det er.
Kan kun anbefale Pernille Melsted, der er helt nede på jorden og naturlig.
Vi fik en hel kursus mappe med en masse spørgsmål som vi gennemgik under forløbet. Sparrede lidt med sidemanden og kom med forslag og ideer i forum, så vi kunne inspirerer hinanden.

Her får I et af spørgsmålene, I selv kan stille jer selv inde imorgen er slut
"I 2012 vil jeg realisere denne drøm/ denne passionerede projekt"?

Når du har fundet svaret er det ikke nok, nu gælder det om at lægge en plan, med hvordan vil du det? hvornår går du igang? hvor tit og i hvor lang tid? eller hvem kan hjælpe dig på vej? Så der er ikke noget med at læne sig tilbage i sofaen og vente, så sker der ikke så meget. Næ! det handler netop om at handle på sagen.

Inden kurses var vi på cafe wilders på Christianshavn, g det kan kun anbefales,fin mad og flinke mennesker.


På kurset fejrede vi manér det nye kommende år, synd af man ikke kan se champagne henne til venstre.

lørdag den 24. december 2011

24.dec


Den mest rolige juleaftensdag jeg nogensiden har haft.
Har sovet længe og stod så op og bagte nogle boller af noget dej jeg lavede inden jeg gik i seng igår.
Så lavede jeg en smoothie af en opskrift jeg havde set i et gammelt Isabellablad.
Efter vi alle havde hygget med morgenmad lavede jeg lige Ris alamanden færdig, det tager sin tid at smutte alle de mandler, men jeg ELSKER Risalamande, så der skal helst være til at jeg kan spise det tre dage i træk.

Roen idag skyldes nog også at vi ikke skal noget og ikke får gæster, ikke iår.

Vi vi gik en skøn formiddagstur i det dejlige solskin, hvor man skulle tro det var forår.










Jeg vil benytte lejligheden til at ønske mine bloglæsere en dejlig juleaften og håber at I hygger.
Det gør jeg, det er for mig totalt afstressende at sidde og redigere fotograferierne og skrive blog, på ingen måde en pligt.
Så nu sidder jeg lige her og hygger, om lidt vil jeg lave noget småkagedej, som jeg håber datteren vil udstikke i figure, hvis ikke hun er blevet for gammel til sådan noget pjat.



Det syntes hun så, så det fik jeg selv lov at gøre.
Her kan I se, hvor frygtlige mange udstiksforme jeg har samlet mig i løbet af årene.


Dagen er ved at være til ende og alt gik godt.
Flæskestegen er spist, og jeg fik grillet sværene uden røgarlarmen gik igang, det var ellers ved at være en tradition.

Gaverne er åbnet og Ris ala manden er spist. mums






fredag den 23. december 2011

23.dec fantastisk dag,flere af dem tak


Så det dagen før dagen!
Morgen startede usædvanlig stille og rolig. Datteren har haft ferie i en hel ugen og lå vel og boblede, og manden boblede, han havde lusket sig til at møde senere. Så der sad jeg, for en gang skyld helt alene og spiste morgenmad og hørte radio, som vi altid gør om morgen.
Morgenmaden stod på havregrød med kanel, pære og rosiner. Dertil den oblikatoriske grønne te.
Jeg hyggede så med at læse de sidste julekort, der var dumpet ind af døren til julemusik i radioen.


Så skulle der pakkes til en sidste arbejdsdag, der også ville være anderledes idag.
I disse finanskrisetider tror jeg ikke det var faldet i god jord overfor bestyrelsen, at jeg inviterede personalet på julefrokost i byen. Men det kan ikke slå mig ud, så vi har alle idag mebragt lidt godt til et sammenskuds lille julefrokost. Mit bidrag ligger her i form af rugbrød, pumpernikkelbrødet jeg bagte forleden,smør og hjemmelavet karrysalt med kylling. Ja så var der også en lille stabel små gaver til personalet.
Men først skulle der arbejdes lidt, og der var flere gode ting, der faldt på plads, lige her på den sidste arbejdsdag inden jul.
Så var jeg ude at gå med mit faste fredagsstavgangshold. Vi hyggede også med at snakke jul, mad, drømme, traditioner osv. Kaffepausen indeholdt konfekt og småkager i dagens anledning, fra en af deltagerne mums.
Tilbage igen hyggede vi 6 mennesker med julefrokost. Jeg var så heldig at alle kunne komme, både min kollega, min nye visevært, min lejerchef, en frivillig medarbejder og en der er der i virksomhedspraktik.
Det var en god beslutning vi havde taget der, meget bedre end ingen ting. Vi fik sagt god jul til hinanden på en god måde inden ferien.
Nu troede jeg det hårde kom, for jeg skulle hjem og hente datteren, der skulle ud og gøre rendt på mit job, som hun fast gør.
Da jeg kom hjem havde hun gjort hele hytten ren, det var lige til at få tåre i øjene af.
Fordi jeg har haft så travlt så travlt på jobbet her på det sidste, så havde jeg tænkt at jeg aldrig nåede det hele. Det havde jeg heller ikke gjort uden hendes hjælp, og nu skulle hun ud og gøre mere rendt, så nu hjalp jeg hende. Noget for noget.

Jeg har lånt to julekrimier af min kollega. Det det bedste min mand ved, er at jeg kobler helt af med en god krimi på sofaen...og jeg hygger  jo også. Er den spændende så får han igen mad i julen, har jeg sagt.

Risengrøden er kogt og flæskestegen taget ud af fryseren. Om lidt vil jeg hygge mig med hjemmelavet glögg

Sammenlagt en rigtig god dag og hvad var det nu lige der gjor det. Var det min rolige morgenstund, var det som stjernerne og planeterne lige står i dag, var det min indstilling til dagen, var det en særlig god tilbagemelding jeg fik idag ? måske en sammenblanding.

torsdag den 22. december 2011

22.dec Mona gæsteblogger


Da Doreen spurgte mig om jeg ville være gæsteblogger på Pippitime måtte jeg
lige lægge hovedet i blød: hvad Søren skulle jeg lige finde på ?
Nu indeholder Pippitime jo masser af fine beskrivelser af turforslag,
byture, julemarkeder og andet på Sjælland, så derfor faldt det mig
naturligt at følge op på denne trend med et Nordjysk et af slagsen: På
bytur i Julebyen Aalborg.

For mig starter den slags som regel i stormagasinet Salling - vores pendant
til Magasin.





Salling findes i Århus og Aalborg, og vist ikke andre steder.  Salling har
været her lige så længe jeg kan huske, og Salling har altid været det
stormagasin hvor vi har handlet. Og det tror jeg også gælder for rigtig
mange andre Aalborgensere - også selvom både Friis og City Syd er kommet
til, og selvom byen har masser af andre gode forretninger.
Der er megen tradition forbundet med at handle i Salling  - men også
visheden om god service.





Lige overfor Salling, på Gammeltorv, har der i nogle år nu i december været
et hyggeligt julemarked. Her er alt: juletræer, vafler, kunsthåndværk,
smykker - og også ham her.



en hyggelig gammel karrusel er med til at give stemning.



sammen med et lille juletog, der desværre var ude på sin runde, da vi kom forbi. Der er også en særlig nisse, der laver tryllerier.




og her et foto af julebelysningen på Nytorv.  Desværre må jeg sige, at det ikke er på samme niveau som de tidligere år. I disse sparetider er julebelysningen noget af det, der skrues ned for. Og et eller andet sted synes jeg også det er i orden - der er mange andre ting der trænger i kommunerne. Men det ER nu hyggeligt med julebelysning.
En traditionel julehyggetur plejer også at indbefatte Duus Vinkælder, der er i bunden af Jens Bangs Stenhus fra 1500 tallet. Her kan man få gløgg og andre rare sager. (desværre intet foto). 
Eller man kan gå på en af de utallige hyggelige cafeer der er i byen.

 Monas egen blog er her, med mange spændende kreative ting og sager:
http://dqpage.blogspot.com/
http://www.dqpage.blogspot.com/

og står også ude i højre side og hedder dqpage.dk



onsdag den 21. december 2011

21.dec


Først vil jeg sige wauuuu til at min blog har rundet 3000 hits, det gør mig så glad at der er nogle der læser med derude.

Idag kom den første sne, den sne min datter sukker sådan efter, før er det ikke ordenlig jul, det kan jeg godt huske, det der.

Herover er husets eneste engel, og det har fulgt mig hele mit liv, utroligt at den alligevel ser så pæn ud.
Hun har en nøgle om halsen, og jeg tror hun ved hvad den skal bruges til.
De sidste 20 år har der nok ikke været noget, der viste at julen var noget kristent i vores hjem, vi har hellere ville fejre, at der er en endnu ældre tradition at fejre på denne tid af året.


Så kræmmerhuse, kugler, stjerner, hjerter osv er tilladt og nisser selvfølgelig.



Idag fik jeg lavet en stor gryde fyldig Minstrone suppe til to dage, det var lige hvad jeg havde brug for. Masser af ting var der i hvidløg, løg,pastinak, selleri, porre,tomat, blegselleri, bacon, og bønner.
Persilledrys over og hvidløgsflüts mums.

tirsdag den 20. december 2011

20.dec


Dette par vanter kan man jo ikke sige, men så håndledsvarmere fik jeg forleden.
Jeg fik dem uventet af en fra mit stavgangshold. Jeg havde engang fortalt hende at jeg havde set sådan nogle på et julemarked, og vi talte om sikken et arbejde det måtte være at lave dem. Det havde fået denne her ældre kvinde til at tænke"Det kan jeg da også godt finde ud af, skulle det være noget".
Så hun havde lavet dem til mig.
Jeg blev helt paf, og tænker stadig sikken et arbejde.
Jeg tør ikke bruge dem til stavgang, det bliver til finere brug



Her har I link til nogle søde til og fra kort, lige til at printe ud.
Det findes der faktisk et hav af på nettet.
http://studiomorran.blogspot.com/2011/12/merry-christmas-in-advance.html

mandag den 19. december 2011

19.dec



En af mine julegaveønsker er et folkeaktie af Christiania, det kan man købe her, hvis jeg nu gav dig en ide til en ven eller familiemedlem:
http://www.christianiafolkeaktie.dk/index.php

Jeg kan ikke forstille mig et København ude, eller et Danmark uden.
Der skal være et sted , hvor man tænker og gør tingene lidt anderledes....selvom det ikke er det eneste sted i verden man gør det.
Men stedet har meget at byde på at inspiration  og kreativitet.
Ja ja kald mig bare en gammel hippie, men faktisk er jeg lidt for sendt født til at være det.
Men nu vi er ved det så glæder jeg mig helt vildt til at læse den nye bog, der hedder Hippie.

Jeg har fået håndskrevet mine julekort og sendt dem afsted idag, så skal de nok nå frem. Det er da hyggeligere at få end et pc skrevet. Kald mig også bare gammeldages.

søndag den 18. december 2011

18 dec.



Igår kom dette og et andet brød i ovnen. Faktisk startede historien for en uge siden, hvor jeg startede surdejen. Surdejen har stået hele ugen og boblet, og blevet fodret lidt undervejs med lidt mere fuldkornspelt mel og vand nogle dage. Men ellers passet sig selv.
Igår blev den så blandet med allemulige andre ting og sager.
De første 12 timer var de i ovnen på 50 grader, så blev der skruet op til 90 grader og skulle nu have stået 12 timer mere.
Men jeg skulle også have en and i ovnen idag så jeg forkortede tiden lidt ved også at skue op til 150 grader.

Langtidsbagt speltbrød med appelsin:(fra Camilla Plums julebog)

Til 2 brød.

2,5 dl surdej
3dl malt øl
4 -5 dl vand
400g spelt flager eller knækket spelt
400g speltfuldkornsmel
1 dl lyse rosiner
1 dl tørrede tranebær
2 dl græskarkerner
1,5 dl birkes
1 dl hørfrø
2,5 spskf. salt
1 spsk honning
1dl syltet appelsinskal i små bitte tern

Alt blandes og 2 brødforme fores med bagepapir og dejen puttes i.
På overfladen glattes med vand.
Formene pakkes nu ind i sølvpapir , så der ingen huller er, gerne flere lag.
De puttes i ovnen.

Surdejen:
200g fuldkornsspelt mel
3dl vand1 spsk yoghurt, lille smugle salt og en tskf honning. Syntes du ikke der sker noget på anden dagen putter du en ært gær i så skal der nok ske noget.

Dette brød er massivt, krydret brød a la pumpenikkel, og det har jeg altid elsket.
Kan forstille mig det med Emmetaler, den eneste ost jeg sådan rigtig kan lide.

Kan sige at det smager fantastisk bare med smør på. Skal nok have et stykke med til drengen på jobbet på fredag til vores lille pitte mini julefrokost.

Syntes det sjovt med en ny opskrift, der skal afprøves. Jo mærkeliger den lyder jo bedre, elsker noget der er utraditionelt.
Heldigvis har jeg en kollega der har det på samme måde, så vi elsker lige at fortælle hinanden om nye ideer, eller har noget med den anden skal smage.

Ellers har den stået på hjemmehygge. Fmilien har fået den and de har råbt efter længe (også en langtidsstegning over tre ,5 time), og juletræet er kommet ind og er blevet pyntet.

lørdag den 17. december 2011

17.dec



Sikken en Københavner tur.
Først tog vi til Julemarked på Christania.
Her lidt stemningbilleder derfra.


Har altid beundret den skønne svenske kvinde, der har malet nogle af væggene på Chriastinia.
Ville godt have ejet denne hvide budda ude i min have "suk".





Lyset faldt helt fantastik ind af vinduerne i Den grå hal, hvor selve julemarked var. Tjek lige denne lysekrone.
Men tag ikke derind en weekenddag, hvis du kan undgå det, der var alt for mange.
Da der er mange spændende boder, er det nok bedst at komme der ind en hverdags formiddag, for at fordybe sig.


Så gik vi ind til city igen, for at købe julegaver til børnebørnene.






Magasin,hvor min datter ville bo da hun var mindre.
Da det blev mørkt gik turen til Tivoli, for det jo først når alle lysene bliver tændt at det rigtigt flot.
En rigtig hyggelig familietur,hvor vi fik sludret, kom i julestemning og hyggede.
Vi spiste på RIZ RAZ, som altid kan anbefales.


Jo det var rigtige levende rensdyr.





fredag den 16. december 2011

16.dec


Så er juletræet købt ind og står i drivhuset og tørrer, jeg glæder mig til at pynte det.

Har god samvittighed idag lige på motionsområdet, 2 timers stavgang og en halv times hundeluftning.

Jeg går og hygger mig med, at jeg har meldt mig til denne her spændende dag med Pernille Melsted:
http://pernillemelsted.com/nytaarskur-sus/
sammen med min bogveninde. Nu har vi også arbejdet med hendes bog i flere uger, så denne dag bliver næsten kronen på værket og forhåbenlig en ordenligt spark bagi til at komme igang med de ting jeg gerne vil.
Et boost til 2012.



Elsker f.eks denne video med hende:
http://finddinpassion.dk/video1/

Jeg skal nok skrive her på bloggen hvad jeg fik ud af det.
Skulle du sige wauu det vil jeg da også, så tror jeg stadig der er plads, selvom hun skrev i sit nyhedsbrev forleden af de første 30 havde meldt sig.

torsdag den 15. december 2011

15.dec



Idag havde jeg virkelig lyst til, at der skulle ske noget spontant. Det kom helt af sig selv, for jeg blev ringet op af Sorø posten(lokal avis). En sød kvinde spurgte mig om jeg havde tid idag til at komme med ud i en have og snakke om Mistelten. Det havde jeg. I sidste uge ringede hun til mig og spurgte om hun måtte bruge noget jeg før har skrevet i en artikel om emnet og om jeg kendte en have, hvor de voksede, og det gjord jeg. Her var vi så ude og se havens ejer gemte, ikke bare en Mistelteen men måske havde han 100 stykker i alle størrelser. Det var fantastisk. Fantastisk at høre alt hans viden om emnet, og jeg skal helt klart til marts /april prøve at pode et bær på et træ i min have.
I min gamle have i København havde vi en flot en på et gammelt æbletræ, men ved juletid var der altid nogle der kom ind og og noget af den.

Der er også noget andet jeg glædes over og det er at det nu er sikkert at Sif kommer og holder fordrag på mit arbejden den.27 marts 2012.
Emnet er:
Er I klar til at arbejde med oplevelser?

Måske arbejder du i en virksomhed, som kunne have gavn af at optimere brugen af oplevelser brugt som et strategisk værktøj til at øge værdien af jeres produkter eller services? Måske føler I, at tiden er moden til at udvikle jeres salg og markedsføring eller drive en innovationsproces. Kreative kompetencer og oplevelser som drivkraft for værdiskabelse er et vigtigt redskab i forretningsudvikling, markedsføring og innovation. Men hvordan identificerer I det største potentiale for at arbejde med oplevelser i netop jeres virksomhed? Få svar på jeres spørgsmål, lær om emotionel intelligens, storytelling og opnå indsigt i helt konkrete cases, hvor oplevelser har tjent til vækst og styrket virksomheders bundlinjeresultater.

Nøøøj hvor jeg glæder mig og håber at Sorø og omegnens borger vil tage godt imod hende.
Sif har også en skøn blog med meget inspiration fra sine lækre kogebøger med skønne fotografier.
Se hendes blog her:
http://siforellana.dk/