Jul

Jul
Jul

lørdag den 30. juli 2011

Paris i påsken 3. og sidste del

Den berømte bager Poilame



Dagbog: De franske flüts vi prøvede at spise et par gange til frokost var ikke noget at skrive hjem om. De bedste var dog fra den kendte og gode bagerkæde, der hedder Poul. De havde også en slags kanelsnegle, der var bedre og anderledes end dem vi keder fra Danmark.
Men bageren Poilame er et besøg værd, du føler dig mange år tilbage i tiden, når du er inde i butikken. Brødene bliver også lavet efter gamle traditioner.
I kø til Notre-Dame, det tog nu ikke så lang tid

Smukke glasmosaik var der i Notre-Dame

Eftertanker:
Paris er en oplevelse for ens sanser.
Syn- farver fra alt der er sprunget ud, charmerende gader, storheden i alting
Høre- sirener fra ambulancer, andre sprog og trafikken
lugte- bare vores gade, hvor vi boede i et asiatisk kvarter(bagværk, nudler og røgelse)
Smag-anderledes mad
Føle-varmen og stemningen
Lille køkkenhave midt på en grøn plet i mellem nogle veje

Som i mange andre storbyer, var der også her nogle, der havde lavet haver, hvor man ikke må. Midt på grønne arealer i trafikken. Jeg kan godt lide den der holdning"naturen skal der også være plads til"





eftertanker: Der var mange fattige, og tiggere. Det man ikke helt vant til fra Danmark, i så store mængder.  De havde forskellige måde at kontakte folk på.
1. En sigøjnerkvinde, daskede min mand sådan en på armen, efter han havde afvist hendes brutale agressive måde, at henvende sig til ham på.
2. Man havde et dyr, for at få folk til at slippe nogle mønter. Det kunne være en hund eller kat. Her er det en med hundehvalpe, som jeg selvfølgelig måtte give nogle mønter. Vil ikke tænke på hvad han gør ved hundehvalpene.
3. Det værste var ældre sigøjnerkvinder, der lå helt underdanig på gaderne, med hovdet helt ned i jorden og en arm strakt frem, total underkastelse, frygligt at se på.
4. Man spillede, at man manglede et ben, som man bare gemte under frakken.
5. Man så nogle, der prøvede at stjæle fra turister

En dag kom vi ud i et kvarter vor 200-300 mennesker fik uddelt gratis mad, det var lidt vildt at se så mange få det. Men på en måde er jeg glad for at min datter også så at der var en bagside af medaljen. Det sundt syntes jeg.
Jeg tænkte om de slet ikke havde et socialt system til de ældre i Frankrig, eller til om de selv havde valgt et liv på gaden. Der er nok mange grunde.


Jim Morrisons (fra The Doors) gravsted




En af de mange broer ved Seine
Man viser sin kærlighed ved at sætte en lås på denne bro sammen, og så smide nøglen i vandet. Der skulle være noget liende på en bro i København.

Eftertanker:
Det er ikke sidste gang jeg rejser ud i verden. Det ikke sidste gang jeg har været i Paris. Jeg blev ret vild med denne charmerende by.





Pludselig Zumba optræden i Jardin du Luxenborg(park)




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar