Jul

Jul
Jul

søndag den 10. juli 2011

Hvad køkkenhaven gemte på


I dag gik jeg så småt i gang med det, der har måtte vente alt for længe. Min køkkenhave. Det er lidt svært at nå med et fuldtidsarbejde. Men nu havde jeg sommerferie og ingen undskyldning.
I foråret så det ellers bedre ud end det nogensinde har gjort. Der var jeg næsten kommet af med alt ukrudt, sådan var det bestemt ikke idag . Idag lignede det en mark med vilde blomster. Så først gik jeg igang med at fjerne ukrudt om mine lavendler, der står som en kant og så bevægede jeg mig ind af. " Hvad Søren" tænkte jeg. Det da rukula! Det havde jeg da ikke sået i år. Men jeg havde sået den sidste år og husker da godt nu, at den var 2.årig eller flerårig.
Så her så jeg en dejlig overspringshandling fra det kedelige med at fjerne ukrudt. Rukulaen skulle da ikke bare hives op og smides væk, det jo mad!

Så jeg skyndte mig ind efter en skål og så gik jeg ellers igang med af hive rukula op, for senere at bruge det til noget. Se det var meget sjovere end ukrudtet. Desværre er der ikke noget af dette ukrudt, der kan bruges til mad.



Her er så noget skøn Pesto, som halvdelen blev brugt til. Den anden halvdel bliver nok blandet i en dejlig sommersalat.

Pesto:
3 håndfulde skyllet rukula
2-3 fed hvidløgs fed
lidt citronsaft
1 dl koldpresset og økologisk raps olie
1 dl solsikkekerner
lidt vand
salt og peber

Det hele blendes.

Nu bruger jeg solsikkekerne i stedet for pinjekerner eller nødder, da min datter ikke kan tåle det. Det fungerer fint.
Jeg putter ikke parmesanost i da ingen af os kan lide det.
Pestoen kan bruges til mange ting. Som dip, en slags dressing til salat, under pålæg istedet for smør eller blandet med nye kogte kartofler, det kan blive en skøn form for kartoffelsalat.
Rukola er vanvittigt sundt, da det indeholder nogle bitterstoffer, som ikke alle kan lide men, som er godt at få.  Det er godt, at nå omkring de 4( nu 5) forskellige smage, man bruger i  køkkenet. Surt, salt, sødt, bittert og nu også  umami.
Rukola indeholder meget c-vitamin og jern.

1 kommentar:

  1. hjemmelavet pesto er bare det ebdste! Tak for tippet om at bruge solsikkekerner, jeg har tit solsikkekerner i skabet og så er det dumt at skulle ud og købe pinjekerner, for at lave pesto :-)

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar