Jul

Jul
Jul

torsdag den 7. juli 2011

Fødselsdag og filosofiske tanker


En af mine skønne gave, elsker blomster.



I sidste uge havde jeg fødselsdag på en dejlig sommerdag.
Altid når jeg har det, har jeg det med at spørge mig selv "Nå!hvad har du så lært af det år?"
Der er heldigvis mange svar til mig selv.
Nu skal det lige tilføjes, at det også er et år siden, at jeg blev forstander og det sjovt nok vil følges af fremover.
Derfor har jeg lært meget både på godt og ont, sådan er livet nu engang. Det er hvor man sætter fokus, der tæller. Jeg fortrækker helt klart at sætte det på positiv siden.
Jeg vil dog alligevel lige nævne nogle ting jeg har filosoferet over på negativ siden. For her er jeg blevet meget konfronterede med, hvor egoistiske folk i virkeligheden er. Hvor meget af det de gør i virkeligheden, er for egen vindings skyld og at man ikke kan stole på andre end sig selv. Det bestemt ikke blevet bedre på grund af finanskrisen, hvor alle tror at de kæmper om de få ressurcer der er tilbage.Jeg tror bare vi bliver holdt for nar, for jeg tror der er rigeligt af ressurcer til alle, de er bare utroligt skævt fordelt.
Selvfølgelig må man også være egoistisk for at passe på sig selv i denne fortravlede tid vi lever i. Det vil jeg kalde den gode form for egoisme. Men det helt overordnet jeg syntes, der er en skræmmende udvikling igang. Folk har nok i sig selv og hvis de indgår et samarbejde, har mange en skjult egoistisk dagsorden.
Jeg tror ikke mange har lært at samarbejde, det noget der skal læres, helst så tidligt som muligt. Jeg har selv gået på en skole, der gik meget op i at lære eleverne det. Det gør mig bestemt ikke til ekspert, men det har givet mig nogle værktøjer og en større tolerance.
Jeg kan hovedrystende høre, hvor meget man bruge gruppearbejde i min datters skole, uden de har lært det. Hvad tror I så der sker? Dem der vil have gode karaterer og dem, der har et behov for at dominere er dem der laver noget, eller sætter de andre igang. Det forsætter så når de bliver voksne og de kommer ud i samfundet.
Jeg snakker ikke om socialisme, jeg snakker om ren og skær medmenneskelighed. At man viser interesse for hinanden.
Forleden oplevede jeg, at snakke med to personer uafhængig af hinanden om en fælles bekendt, hvis mand lige var død." Den første sagde" Jeg har besøgt hende og kommer også til begravelsen". Jeg tænkte sikken dejligt overskud. Den anden sagde "Nå! er han det" og så begyndte vedkommende at snakke om sig selv.

Spirituelt tror jeg selv på loven om titrækning, som vil sige "hvad du selv sender ud får du selv tilbage". Det prøver jeg så på at leve efter, igen uden at jeg skal gøre mig til ekspert.

En spændende udfordring i året, der er gået, har også været, at nogle i min arbejdsmæssige omgangskreds  gerne vil have, at jeg tegner firmaet udadtil, det klart. Jeg forsøger så at gøre det uden at falde i "fælden", og blive egoistisk. Da jeg samtidig arbejder spirituelt er det en udfordring af de store. På det spirituelle plan handler det om at opløse sit ego for, at opnå størst forbindelse til den spirituelle verden. Jeg forsøger hele tiden, at arbejde på en måde, hvor jeg er tro mod mig selv.  Jeg kan faktisk straks mærke, hvis jeg ikke gør det. Det som regel fysisk det kan mærkes.
Så det også underligt når man møder nogle der gerne vil rode ind i alliancer. Altså sådan noget med, at der er os mod de andre. De spindenvæv prøver jeg hele tiden at kravle udenom. Jeg har nemlig bare lyst til bare at være mig, og jeg skal ikke bruges eller nærmere misbruges i min nye arbejdsrolle.
På positiv siden og den er heldigvis størst, nyder jeg dem der også bare gerne vil hjælpe til fælleskabet.
Jeg har frivillige, der ofte kommer og hjælper mig i dagligdagen, dem er jeg dybt taknemlig for. Jeg er super glad for at have nogle dejlige humoristiske medarbejdere, der tit formår at sætte tingen ind i en humoristisk kontekst.
Jeg har en mand og datter, der støtter mig.
Jeg har mødt folk i året der er gået, der er nogle fantastiske ildsjæle, der kæmper for at få ting de brænder for, op at køre.
Det de små ting, der tæller, det er det virkelig. Dem skønner jeg altså mere og mere på, jo ældre jeg bliver. Man skal huske at sætte pris på dem.
På selve fødselsdagen tænkte jeg meget på det hele dagen.Lige fra jeg stod op, værdsatte jeg hver gang radioen spillede et af mine ynglings numre. Jeg nød de gaver jeg fik, jeg nød solen, der skinnede.
Jeg nød at spise brunch med veninden og datteren på gårdspladsen, og at vi senere tog på standen og nød lyden af bølgerne.



Så det lige før at bruncen er klar.
Senere nød jeg at tage ud og spise med  min mand og datter.
Nogle gange gælder det også om, at man nu også SER de små ting, altså lige stopper op og nyder dem, imens det står på.
Nyder nuet, da nuet er det der er magisk.

Jeg havde ellers besluttet, at min blog ikke skulle handle om mit arbejde. Da jeg netop via min blog ville vise, at der også var andet jeg fortog mig. Men da det år, der lige er gået har været så anderledes og stort, så blev det alligevel sådan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar