Jul

Jul
Jul

fredag den 29. juli 2011

Paris i påsken 2. del

Champs-Élysées

Dagbog: Mange havde drillet mig med den ringe morgenmad, man får på hotellerne i Paris, så jeg havde bestilt ordenlig morgenmad. Mit ynglings måltid, så der var alt hvad hjertet begære. Men man skal  være opmærksom på det, når man bestiller hotel. Det var ihvertfald dejligt at starte en ny spændende dag, med fyldt mave.

Eftertanker
Alt er stort i Paris, ikke bare menneskemængden, men også vejene, hvor de største hedder boulevard, og de små veje hedder rue.
Men også deres bygninger og kæmpe modehuse.
Man kan godt forstå at franskmændene er stolte af deres land og er et stolt folk. Man kan mærke at det er et land, hvor der i gennem tiden er tænkt mange store tanker. Ikke mindst indenfor kunsten.
Vi mødte ingen arrogante franskmænd, kun venlige mennesker.
Ikke alle er lige gode til engelsk, det var skønt for mig, der heller ikke er så god til det. Så på en måde stod vi lige nogle gange.
Når vi prøvede fjernsynet på hotelværelset, kunne vi godt forstå at de ikke var så gode til engelsk. I alle film snakkede de fransk, ikke noget med franske oversættelser, hvor man så kan høre det engelske sprog. Alle film var animeret.



Metroen nåede vi aldrig at sætte os ind i. Vi ville meget heller se så meget som muligt, som man jo gør, når man går. Så vi gik vel 50km om dagen, og var godt ømme i fødderne om aften.

Eftertanker
Trafikken i Paris er et kapitel for sig.
Flere gange sprang jeg for livet, som en anden turist.
En anden ting er larmen. Det skal man lige vænne sig til, når man kommer ude fra landet. Det værste tidspunkt er omkring kl.18.00-19.00, så dytter alle af alle. Der er også mange sirener fra ambulancer, da der ligger en del hospitaler i Paris.
I centrum er mange af de store veje lavet af brosten, hvilkent også får det til at larme meget mere.
Første dag var jeg helt ør i hovdet af alt larmen.
Men det var også skønt at vågne op om morgen og lettet høre, at der var helt ro på trafikken.
De bedste steder, at søge ly for larmen var i en af de dejlige parker, der ligger i Paris eller søge ud i de små smøger og mindre veje.

 

Udsprungen Kejsertræ - forår og 28 grader


Triumfbuen



Udsigt fra Triumfbuen


Udsigt til Sacré-Cæur fra Triumfbuen


For at forberede mig på at skulle op i toppen af Effiltårnet, så startede vi med at tage op i Triumbuen. Så jeg vænnede mig til de højder jeg ikke bryder mig om. Men det lykkes mig, at komme helt op i toppen. 4 timer tog det at komme op og ned fra tårnet, med alt vente tiden, så det skal man huske at sætte af, som turist. Du fatter først, hvor stort Effiltårnet er når du står nedenunder det, det kan ikke forståes på et foto, det er et ubeskriveligt stort byggeri. Tænk at det skulle rives ned efter det havde været med i en verdensudstilling, det var der heldigvis nogle der fik stoppet.

Eftertanker
Mange kalder Paris for byernes by.
Jeg vil heller sige festens by, har en fornemmelse af at der er fest hver aften. Da der ikke lige frem vrimler med toiletter i denne millionby, ja så lugter der om morgen flere steder af pis. Hvad der kommer ind, skal jo også ud. Måske er det derfor butiksejerne i Paris, vander deres fortorve hver morgen.

Eller cafernes by, der lå jo den ene cafe efter den anden. Det meget de kan  løbe rundt allesammen.
Franskmænd har en helt anden tilgang til cafelivet, og går meget oftere ud og spiser.
Vi kunne se, at det var der man mødtes, når man fik fri fra arbejde og i weekenden.
De havde bare en anden mee afslappet tilgang til livet, ikke så stresset som vores, det var ganske tiltrækkende. De forstår at nyde livet.



Afstanden fra Danmark til Effiltårnet.


Udsigt fra Effiltårnet


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar