. Det var på grund af denne rejse, at jeg fik lyst til at lave en blog, så den skal selvfølgelig beskrives, selvom det er et stykke tid siden det har været påske.
Dagbog: Det var 20 år siden jeg havde været i udlandet og første gang vi sammen rejste til udlandet, som familie, så det var stort.
Selve rejsen til Paris var med nattoget. Det var så dejligt nemt, da nattoget holder i vores by Ringsted. Kl.18.00 tog vi toget og var næste dag kl.6.15. i Köln, hvor vi skulle skifte tog( havde cirka to timers ventetid), til næste tog(som var et luksstog) og så var vi i Paris cirka kl.12.00 middag.
Det meste af tiden sover man, så man mærker det ikke som særlig lang tid. Fordelen er også at du har alt din bagage hos dig hele tiden, når du altså har fundet dig til rette i den meget lille sovekupe. Vi havde bestilt en kupe vi kunne havde for os selv. I kupen var der en vask, spejl, og håndklæder. Toilet var længere nede af gangen. Lidt svært er det at folde køjesengen ud. Vi sover tre mennesker oven på hinanden. Men der er plads nok til vores lange ben, det dejligt.
Da vi ikke havde bil i min barndom husker jeg mange rejser til Østrig, der foregik med nattoget. Så det var bare hyggelige minder, der dukkede op. Vi havde selv taget noget aftensmad med, det er der nemlig ikke i nattoget. Men der var morgenmad med i biletten og det ligemeget om man så skal af toget kl.6.15. Så vi spiste vel vores "pap" morgenmaden ved 5.30 tiden...kaffen var den bedste.
Det første syn, der møder en når man kommer til Köln banegård er domkirken, der er så stor, at det næsten tager helt pusten fra en.
Vi trillede rundt med hver vores kuffert med hjul på, inde i domkirken. Hvilket var en meget særlig oplevelse på den tid af døgnet, hvor det dårligt var blevet lyst udenfor. Vi var meget forundret over at der var åbet så tidligt. Der gik nogle munkeagtige mænd rundt og tændte sterinlys og røgelse, hvilkent også gav stemning.Her er vi rullet ned med hver vores sorte kuffert, for også lige at se Rihnen.
Det var sjovt at se, at altid allerede var lidt grønnere her i Köln.
Eftertanker
Noget forundret var jeg første dag i Paris. Så mange mennesker og ikke nok med det, så var de fleste af dem af afrikansk eller asiatisk oprindelse, som om det var Amerika. Det havde jeg slet ikke lige regnet med. Jeg havde mit billede inde i hovdet på hvordan en franskmand så ud. Jeg fik så af min mand en lille fortælling om franske kolonier osv, og at disse afrikansk udsende franskmænd, var lige så meget franske statsborgere, som dem i mit hoved.
Senere på dagen tog vi til et område i Paris, som vi boede i nærheden af, der hedder Montmatre. Her ligger kirken Sacre'-Cæur højt oppe på en bakke.
Et sted hvor der er en masse turister.
Eftertanker
Dejligt var det at mærke stemningen her. At så mange mennesker, fra så mange forskellige lande og kulture, kan mødes her og bare hygge sig sammen. Uden at det skal handle om krig og alt muligt andet, som ude i verden.
En lille del af Sacre'-Cæur kirken. |
En fantastisk udsigt fra Sacre'-Cæur og folk der spotant underholder. |
Hyggelige stræder bag Cacre'-Cæur med udprungen blåregn |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar