Jul

Jul
Jul

fredag den 20. juli 2012

Endagstur til Rørvig

Dagens er fra min årlige sommertur til Rørvig med familien.
Sidste år skrev jeg dette blog indlæg http://pippitime.blogspot.dk/2011/07/nykbing-og-rrvig-turforslag-6.html

Der er ikke to Rørvigture, der er ens. Iår trodsede vi vejret og kørte hjemmefra i regnvejr, hvad skal man gøre i sådan et sommervejr. Men vi var så heldige, at vi kørte væk fra regnen og til solskin. Vi startede med at snuppe en frokost i Nykøbing.sj før vi kørte videre til Rørvig.


Så kørte vi videre til Rørvig "by" og stillede bilen her og gik derfra ned til havnen. Et triks, hvis du ikke har været der før, det kan være umuligt at finde parkering i selve havnen,


I havnen blev der fanget krabber til den store guldmedalje og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at tænke på at jeg selv har ligget der på maven på broen og fanget krabber og også med min datter da hun var lille.


En lille pige sagde til mig at jeg godt måtte fotografere hendes søstjerner, det kunne jeg jo ikke stå for. Tænkte tilbage på, at det var en beskæftigelse, hvor man nemt glemte tid og sted, sådan huskede jeg det ihvertfald.


Hundested/Rørvig færgen er på vej ude i horisonten. Vi gik lidt rundt i havnen og fornemmede sommer stemning og lidt ud af Isefjordstien.


Efter den oblikatoriske is fra iskagehuset, der ihvertfald har stået der i 50 år, tog vi bilen og kørte fra Rørvig havn, videre ud til Skansehage. En særlig del af den meget lange smukke strand ved Rørvig, hvor der er samlet alle de sten, der kan samles.Resten af strandene ved Rørvig har næsten ikke en sten, men her er de allesammen. Her kan man gå i timevis og høre på bølgerne og samle sten.



Jeg fik fundet mig en del sten med hul i, til at hænge op i træerne hjemme i min have, lige hvad jeg godt ville have. Faktisk tænkte jeg igen tilbage til min barndom, hvor hele familien meget nemt godt kunne gå her en hel time uden at snakke sammen. Faktisk var vi jo mindfulness sammen lige der. Hver især fordybet i nuet, med at finde smukke sten til havets brusen, det havde jeg helt glemt, så det var noget af en åbenbaring lige at huske det.



Ikke så langt derfra løb disse smukke heste, et smukt sted lige ud til havet, det var et flot syn.
Jeg nåede desværre ikke at være med til udendørs morgenyoga på Rørvig højskole, som jeg ellers have planlagt, det må så blive en anden gang. Til dem der måtte få lyst er det kl.10.00 og en time frem og koster 100kr og du kan bare komme og være med heri sommerperioden.

2 kommentarer:

  1. Skønne billeder fra min by! Tak for det Doreen. Jeg har ikke selv mere en aktiv blog, men du kan finde mig på facebook...hvis du syntes ;o)
    KH Benny Løv Andersen

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar