Yin tid blev brugt på en vandretur

Idag gjorde jeg noget, jeg er ret stolt af. Jeg tog mig endelig sammen til, at gøre noget jeg har snakket om rigtig længe. Jeg tog en dag fri fra arbejde og kørte til Nykøbing Sjælland. Jeg skulle nemlig ud, at vandre helt alene.

En gang gik jeg på noget, der hed gudindeskolen, sammen med en gruppe kvinder/gudinder. Her lærte vi, at det var så vigtigt for vores velbefindende, at foretage os noget alene engang imellem( helst hver dag). At have noget tid man kaldte yin tid, mig tid, alene tid eller hvad du nu selv vil kalde det.

Det vil jeg give videre til jer læsere.

I Nykøbing Sjælland satte jeg min bil og tog bus 562 til Rørvig havn. Den kører 46.

Rørvig havn,tom for mennesker kl.10.00 om morgen

Isefjordstiens start i Rørvig havn

At gå der alene bare med sit kamera var skønt. Jeg fik også spist en masse brombær og nød, hvordan naturen nu bugner af bær og frugter. Faktisk havde de lovet rigtigt dårligt vejr, og jeg kunne jo så have valgt at blive hjemme. Men det jeg også glad for at jeg trodsede, for da jeg begyndt at gå var det godt nok koldt og blæsende og det lignede det trak op til regn. Men så kom solen også frem og det holdt tørvejr. Faktisk som det plejer i Rørvig.

Jeg mødte en ældre mand, der var ude og plukke brombær. Det hyggede jeg mig meget over, da jeg altid bliver så glad når der er nogle, der gider at samle noget at alt det dejlige, der er at finde ude i naturen. Jeg er faktisk sikker på, at jeg har fundet min mosters hemmelige brombærsted, som hun aldrig har ville fortælle (andet end at det var på Nakke, en by ved Rørvig). Min moster er også lige død og mon ikke hun nu syntes, at jeg selv skulle finde det(Tak moster) .Aldrig har jeg set så store brombær, og aldrig har jeg spist så mange.

Her holdt jeg så min første lille pause, hvor jeg fik lidt at spise og drikke. Det skal man altså huske at have med.

Efter at have vandret længe langs isefjordstien, med isefjorden på min venstre side hele tiden, så gik vejen nu væk fra vandet. Op af en markvej til  den lille by Nakke. Her blev minderne fra min barndom på landet(i sommerhus om sommeren) meget virkelige og jeg blev helt vemodig. Ikke rigtig ked af det, men savnede nok bare dengang. Er bare glad for at have gode barndomsminder. Dengang cyklede vi altid til en gård her ved Nakke og købte alle grønsager og det bedste var når man kom med på selvpluk af jordbær.

Her købte jeg et glas mamelade, jeg har aldrig kunne stå for salg ved vejen.

Efter Nakke kommer man igennem Nakke skov til et fuglereservat område, der hedder Hov vig. Her er der et fugletårn, og deroppe fra er der et smukt syn ud over fuglereservatet. Kan huske tilbage på, at der i perioder har været en stor skarvkoloni.

Tilbage i Nykøbing kunne jeg ikke stå for en, der havde malet et ekstra vindue på sit hus og satte mig ind på en cafe, der hed madkunsten. Her fik jeg hvilet mig lidt inden jeg skulle køre hjem igen. Her med Latte og rababertærte.