Jul

Jul
Jul

søndag den 26. juni 2011

Søndermarken og Frederiksberghave 2.Turforslag

Vi tog toget til Valby og gik til Søndermarken. Her hyggede venner og familier i klynger på de store plæner. Vi gik også forbi "solhøj", som jeg ikke fik noget foto af. Men det er et sted, hvor vores ældste forfædre har tilbedt solen. Det gjorde vi også for når den var fremme, varmede den noget så dejligt.
Der findes også noget, der hedder mindehøjen, men det noget helt andet.





Her er noget, der hedder Norske hus, det blev bygget i 1789. Det er en del af anlægget om Frederiksberg slot. Norske hytte fungerer nu som en naturbase for en naturvejleder.

Cisternerne sprang vi over, både fordi vi har været der dengang de åbnede dem og fordi det
kostede 50kr, at komme ned og se. Det okay hvis man aldrig har set det. Det er nogle gamle vandreservoier,hvor der ikke er vand i mere og dernede er der nogle der udstiller kunst i disse lidt underlige rammer.
Så gik vi fra det lidt vilde og utæmmede i Søndermarken over Roskildevejen til det tæmmede i Frederiksberg have.



Her fandt vi Apistempel, det kinesiske tehus ude på en ø og den fine bro over kanalen til tehuset.



Man kan også leje en robåd og sejle rundt på kanalen. Det hele anlagt af kongen i tidernes morgen, til at stimulere oplevelse ved at gå en tur og forundres over de forskellige overraskelser, der møder en undervejs. I Frederiksberg have findes en hejrekoloni og de fiskehejre vi mødte var meget tamme.

Her er så Frederiksberg slot. Både Søndermarken og Frederiksberghave havde et hav af kondiløbere, hvilket omgivelserne også lægger op til.


Her en lidt anden form for motion.

Nå! men man kan jo godt gå hen og blive sulten efter sådan en gåtur.
Mange gange har vi gået forbi de spisesteder, der ligger op af Frederiksberghave. Kikket ind og syntes det  så hyggeligt ud. Denne gang gjorde vi det så. Vi gik ind i en af familiehaverne, som spisestederne hedder, for at spise. Egentlig et sted vi aldrig kunne have fundet på at gå ind, men nogle gange skal man prøve noget nyt. Så vi gik ind uden at være fordomsfulde og udforskede en kultur vi ikke normalt opsøger. At legenden Susanne Lana (kendt for sange, som "Hvis tårer var guld" osv) samtidig optrådte gjorde bare at konceptet blev endnu mere fuldført. Min teenagerdatter var helt vild med de ældre mennesker, der løb med hinanden i hånden for at komme op og danse, det var jo også dejligt livsbekræfttigende at se.

Stedet mest populære spise er nok smørrebrød, men vi snuppede en Frederiksberg gryde og jeg mener GRYDE, for det blev serveret i en gryde(nogle ville nok kalde retten mørbradgryde).


Efter maden måtte vi lige tilbage og se Det Dansk Haveselskabs haver. Der var mange nygifte i byen og dette sted er åbenbart instedet, hvor man skal hen med en fotograf og få taget bryllupsbilledet. Der var også mange studenter i byen, som festligt kørte rundt i gaderne inde i byen.
I denne del af Frederiksberg have er der anlagt forskellige små haver, med forskelligt tema.





1 kommentar:

  1. god stemningsreportage, har aldrig vidst det med det danske haveselskabs haver, det kunne jeg godt tænke mig at komme ind og se en dag.

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar