Her er lidt forsinket, de boller jeg skrev, at jeg skulle bage i mit forige morgenmads indlæg.
Her med den eneste ost, der bliver købt her i huset, emmentaler. Det er den vi alle tre bedst kan lide. Ost er ikke noget vi spiser meget af, da vi alle tre har forskellige dårlige reaktioner på det, hvis det bliver overdrevet. Min mor spiste meget ost, hver dag, og hun rømmede sig rigtig meget. Senere har jeg tænkt, at det måske var osten, der gjord det.
Den anden bolle har lidt "Pippiagtigt" jordbær i skiver på. I de sidste år har jeg prøvet at begrænse det sukker jeg indtager. Det gør mig sløv og irriteret i store mængder. I et par år undlod jeg det fuldstændigt og det er faktisk utroligt svært. Jeg mener at man i mange tilfælde kan helbrede sig selv for sine skavanker ved de fødevare man spiser, og omvendt selv påføre sig skavanker via det man spiser. Det kræver selvfølgelig en viden om de enkelte fødevarer og hvad de gør ved kroppen, og der hører jeg ikke meget efter hvad de konvencioneller siger her. Jeg mener, at der er en stor viden her vi ikke høre så meget om, med mindre vi selv søger den.
Bollerne blev stillet til koldhævning aften før, det gør, at man kan begrænse gær mængden og det giver nogle dejlige boller, der ikke smager af gær.
Doreens Speltboller:
6 dl koldt vand
gær på størrelse med en ært
en tskf. salt.
1 tskf honning
1/2 dl sesamfrø
1/2 del hørfrø
1 dl solsikkekerner
3dl groft speltmel
3 dl fint speltmel
Røres sammen, du skal slet ikke bruge hænderne, det skal ligne stivnet havregrød. Dagen efter tager du med en ske dejen, der er meget klistret og sætter nogle boller på en plade. De hæver en halv time med klæde over. Jeg smuttede lige ind i seng igen ;-)
Så skal de i ovnen på 200grader og cirka i 20min. Her er de færdigbagte fuldkorns boller.
Her er et lidt morsomt opstillet foto. Kunne ikke stå for den grønne farve på maden og den grønne bluse, kvinden på bogen har på. En rigtig grøn Broccoli smoothie.
Den består af en banan, 3 spskf. hørfrøolie, en spskf. protinpulver, lidt vanilie, frosne broccolibuketter, 2 dl appelsinsaft, og 1 dl rismælk og en tskf. spriuella (en slags tang). Det hele blendes sammen, og over har jeg drysset tørret gojibær. Noget af en kontrastfarve.Opskriften er også inspireret af den dejlige bog, der står her"Spis dig yngre"af Thorbjörg Hafsteinsdottir. Det var faktisk hendes første bog "10 år yngre på 10 uger", en "kur" som jeg fulgte slavisk, der gjord at jeg ændre en del livsstil. Jeg har altid interesseret mig for at lave mad, især sund og lækker mad. Jeg har i 12 år af mit liv levet vegetarisk. Nu spiser jeg kød igen med måde.
Efter kuren gik jeg direkte over og levede "kernesundt" 99% i nogle år(efter "Kernesund familie". Jeg er stadig meget kernesund og spiser meget efter min intution. En helt ny verden er åbnet op for mig af nye spændende fødevarer. Jeg går meget op i om det jeg spiser er noget min krop vil blive glad for jeg spiser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar