Jul

Jul
Jul

onsdag den 22. maj 2013

Pirogger

 
Her har jeg lavet Pirogger, der er indbagt mad. Nemt at spise med hånden og godt at have med i madpakken eller på skovtur. Fyldet kan varieres i det uendelige. Børn elsker dem.
 
Dejen:
Rør 15g gær ud i 1dl lunket vand. Tilsæt 1/2 tsk. salt, 2 æg, 1/4 dl olie og cirka 250 g hvedemel. Ælt det sammen til en dejklump. Høver 3/4 time. Nu æltes den lidt igennem og rulles tyndt ud. u udstikker nu i runde cirkler på cirka 12cm i diameter. Jeg plejer med en sløv kniv at skære rundt om en kagetallerken.
Hver cirkel lægges på en bageplade af gangen for her skal du putte et par skefulde fyld på den ene halvdel, klappe cirklen sammen og med en gaffel trykke sammen ude i kanten.
 
Fyldet:
Et lille halvt hvidkålhoved snittes fint, hældes over med kogende letsaltet vand og skylles igen i koldt vand. På panden smeltes lidt olie og hvidkålen snurre i dette i 15-20 min, uden at brune. Tages nu fra varmen og afkøler lidt. Et hårdkogt æg hakkes og blandes i, krydres med 2 spsk. persille, dild og salt og peber. Man kan blande et par spsk. bouillon eller smeltet smør i så det binder bedre.
 
Du kan udskifte hvidkål med surkål og putte et løg med eller svitsede svampe....eller du kan lave et helt andet fyld med f.eks. kød, det kunne være rester af kødsovs.
Måske er du typen der vil have det skal smage af noget mere, det må gerne være stærkt typen. Så blander du bare stærke krydderier i.
På denne tid af året kan du også blande noget hakket skvalderkål i dit fyld.
 



Når Piroggerne er trykket  med gaflen, så efterhæver de endnu 15 min, pensles med sammenpisket æg og bages ved 200grader i cirka 15 minutter til de er gyldne.
Vi spiste dem med salat til.

1 kommentar:

  1. Pirogger er gode - og nemme at have med i madpakken :o)

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar