Forleden var vi en tur i dyrehaven hele familien.
Det kom sig egenligt af at min datter på 17 år godt ville have at vi kørte op af standvejen, som vi havde gjord for et års tid siden. Det var hendes største ønske her i efterårs ferien.
Men hundehvalpen kunne ikke være alene hjemme så mange timer så den kom med ved at jeg så gerne ville en lille tur i Dyrehaven med den undervejs.
Så sådan blev det. Dyrehaven var en smuk skov på denne tid, med træerne der skifter til alle mulige farver.
Jeg syntes også Dyrehaven er en skov, det ikke alle der syntes det, fordi den er for pæn, nærmest en park. Men det er dens charme og så har jeg mange mange barndomsminder fra den skov og Bakken.
Hundehvalpen fik hilst på rigtig mange, der ville klappe den, her er det en hel børnehave.
Solen skinnede, der duftede af efterår i mulden, der var tamme hjorte og hestevognen kørte deres runder og bare lyden af hestehovene i astfalten var rigtig hyggelig
Det er også en helt særlig oplevelse, at gå igennem Bakken selvom den er lukket ned for iår. En blanding af ro, lidt sørgmodigt og alligevel var der en masse aktivitet, da flere af aktiviteterne var ved at blive vedligeholdt.
Derfra kørte vi til Helsinør og gik en tur.
Men frem og tilbage nød min datte, at se på de store flotte villaer, ja nærmest slotte, der ligger på standvejen.
Man har jo lov at drømme.
Drømmer du aldrig engang imellem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver så glad når i skriver en kommentar