En tur til Hertadalen

Igår eftermiddags syntes vi, at der skulle ske noget. Vi manglede stadig, at gå med hunden, hvilket vi helst gør sammen. Men vi gad ikke lige gøre det, hvor vi hver dag går. Så vi tog bilen og kørte til Lejre. Faktisk til den P-plads, der hører til Sagnlandet Lejre(som før hed Lejre forsøgscenter). Et udendørs museeum, som jeg nok skal blogge om en anden dag. Men lige her starter der en ny sti, der hedder Skjoldungestien.

Som I kan se på fotoet, følger man sådan nogle stolper, og undervejs er der så nogle andre stolper, med skilte, der beretter om en anden svunden tid.

Vi gik ikke hele ruten, men noget af den. Landskabet forandrede sig meget undervejs. Vi startede inde i den mystiske Hertadal, hvor der er bakket og med dale. Lidt små bække og lidt sumpet. For at komme ud i bondens landskab, hvor du kunne se milevidt. 

Jeg har altid syntes at Hvalsø og Lejre har en natur, der er sådan urdansk. Jeg kan sagtens se en Freja komme vandrene hen over det bakkede landskab.

Her havde man endnu ikke nået at høste endnu, selvom mejetærskerne køre konstant herude på landet alle vegne.

Det var en rute, der blev brugt, for vi mødte både løbere, gående, cykledne, og folk til hest.

Vi så også en ørn af en slags, men desværre kom den ikke så tæt på at jeg kunne fange et foto af den.

En anden gang vil vi gå hele ruten og så tage en termokande og madpakker med, måske i efterårsferien.

Til den tid vil landskabet måske også have andre flotte efterårsfarver.

Både her og i Sanglandet Lejre må du have hund med, det jo meget rart at vide engang imellem.

Nede ved Lejre station, ligger der en mose, der ser sådan her ud. Mystisk, kunne nemt lignre en gammel offermose.