Paris i påsken 3. og sidste del

Den berømte bager Poilame

Dagbog: De franske flüts vi prøvede at spise et par gange til frokost var ikke noget at skrive hjem om. De bedste var dog fra den kendte og gode bagerkæde, der hedder Poul. De havde også en slags kanelsnegle, der var bedre og anderledes end dem vi keder fra Danmark.
Men bageren Poilame er et besøg værd, du føler dig mange år tilbage i tiden, når du er inde i butikken. Brødene bliver også lavet efter gamle traditioner.

I kø til Notre-Dame, det tog nu ikke så lang tid

Smukke glasmosaik var der i Notre-Dame

Eftertanker:

Paris er en oplevelse for ens sanser.

Syn- farver fra alt der er sprunget ud, charmerende gader, storheden i alting

Høre- sirener fra ambulancer, andre sprog og trafikken

lugte- bare vores gade, hvor vi boede i et asiatisk kvarter(bagværk, nudler og røgelse)

Smag-anderledes mad

Føle-varmen og stemningen

Lille køkkenhave midt på en grøn plet i mellem nogle veje

Som i mange andre storbyer, var der også her nogle, der havde lavet haver, hvor man ikke må. Midt på grønne arealer i trafikken. Jeg kan godt lide den der holdning"naturen skal der også være plads til"

eftertanker: Der var mange fattige, og tiggere. Det man ikke helt vant til fra Danmark, i så store mængder.  De havde forskellige måde at kontakte folk på.

1. En sigøjnerkvinde, daskede min mand sådan en på armen, efter han havde afvist hendes brutale agressive måde, at henvende sig til ham på.

2. Man havde et dyr, for at få folk til at slippe nogle mønter. Det kunne være en hund eller kat. Her er det en med hundehvalpe, som jeg selvfølgelig måtte give nogle mønter. Vil ikke tænke på hvad han gør ved hundehvalpene.

3. Det værste var ældre sigøjnerkvinder, der lå helt underdanig på gaderne, med hovdet helt ned i jorden og en arm strakt frem, total underkastelse, frygligt at se på.

4. Man spillede, at man manglede et ben, som man bare gemte under frakken.

5. Man så nogle, der prøvede at stjæle fra turister

En dag kom vi ud i et kvarter vor 200-300 mennesker fik uddelt gratis mad, det var lidt vildt at se så mange få det. Men på en måde er jeg glad for at min datter også så at der var en bagside af medaljen. Det sundt syntes jeg.

Jeg tænkte om de slet ikke havde et socialt system til de ældre i Frankrig, eller til om de selv havde valgt et liv på gaden. Der er nok mange grunde.

Jim Morrisons (fra The Doors) gravsted

En af de mange broer ved Seine

Man viser sin kærlighed ved at sætte en lås på denne bro sammen, og så smide nøglen i vandet. Der skulle være noget liende på en bro i København.

Eftertanker:
Det er ikke sidste gang jeg rejser ud i verden. Det ikke sidste gang jeg har været i Paris. Jeg blev ret vild med denne charmerende by.

Pludselig Zumba optræden i Jardin du Luxenborg(park)

Paris i påsken 2. del

Champs-Élysées

Dagbog: Mange havde drillet mig med den ringe morgenmad, man får på hotellerne i Paris, så jeg havde bestilt ordenlig morgenmad. Mit ynglings måltid, så der var alt hvad hjertet begære. Men man skal  være opmærksom på det, når man bestiller hotel. Det var ihvertfald dejligt at starte en ny spændende dag, med fyldt mave.

Eftertanker

Alt er stort i Paris, ikke bare menneskemængden, men også vejene, hvor de største hedder boulevard, og de små veje hedder rue.

Men også deres bygninger og kæmpe modehuse.

Man kan godt forstå at franskmændene er stolte af deres land og er et stolt folk. Man kan mærke at det er et land, hvor der i gennem tiden er tænkt mange store tanker. Ikke mindst indenfor kunsten.

Vi mødte ingen arrogante franskmænd, kun venlige mennesker.

Ikke alle er lige gode til engelsk, det var skønt for mig, der heller ikke er så god til det. Så på en måde stod vi lige nogle gange.

Når vi prøvede fjernsynet på hotelværelset, kunne vi godt forstå at de ikke var så gode til engelsk. I alle film snakkede de fransk, ikke noget med franske oversættelser, hvor man så kan høre det engelske sprog. Alle film var animeret.

Metroen nåede vi aldrig at sætte os ind i. Vi ville meget heller se så meget som muligt, som man jo gør, når man går. Så vi gik vel 50km om dagen, og var godt ømme i fødderne om aften.

Eftertanker

Trafikken i Paris er et kapitel for sig.

Flere gange sprang jeg for livet, som en anden turist.

En anden ting er larmen. Det skal man lige vænne sig til, når man kommer ude fra landet. Det værste tidspunkt er omkring kl.18.00-19.00, så dytter alle af alle. Der er også mange sirener fra ambulancer, da der ligger en del hospitaler i Paris.

I centrum er mange af de store veje lavet af brosten, hvilkent også får det til at larme meget mere.

Første dag var jeg helt ør i hovdet af alt larmen.

Men det var også skønt at vågne op om morgen og lettet høre, at der var helt ro på trafikken.

De bedste steder, at søge ly for larmen var i en af de dejlige parker, der ligger i Paris eller søge ud i de små smøger og mindre veje.

 

Udsprungen Kejsertræ - forår og 28 grader

Triumfbuen

Udsigt fra Triumfbuen

Udsigt til Sacré-Cæur fra Triumfbuen

For at forberede mig på at skulle op i toppen af Effiltårnet, så startede vi med at tage op i Triumbuen. Så jeg vænnede mig til de højder jeg ikke bryder mig om. Men det lykkes mig, at komme helt op i toppen. 4 timer tog det at komme op og ned fra tårnet, med alt vente tiden, så det skal man huske at sætte af, som turist. Du fatter først, hvor stort Effiltårnet er når du står nedenunder det, det kan ikke forståes på et foto, det er et ubeskriveligt stort byggeri. Tænk at det skulle rives ned efter det havde været med i en verdensudstilling, det var der heldigvis nogle der fik stoppet.

Eftertanker

Mange kalder Paris for byernes by.

Jeg vil heller sige festens by, har en fornemmelse af at der er fest hver aften. Da der ikke lige frem vrimler med toiletter i denne millionby, ja så lugter der om morgen flere steder af pis. Hvad der kommer ind, skal jo også ud. Måske er det derfor butiksejerne i Paris, vander deres fortorve hver morgen.

Eller cafernes by, der lå jo den ene cafe efter den anden. Det meget de kan  løbe rundt allesammen.

Franskmænd har en helt anden tilgang til cafelivet, og går meget oftere ud og spiser.

Vi kunne se, at det var der man mødtes, når man fik fri fra arbejde og i weekenden.

De havde bare en anden mee afslappet tilgang til livet, ikke så stresset som vores, det var ganske tiltrækkende. De forstår at nyde livet.

Afstanden fra Danmark til Effiltårnet.

Udsigt fra Effiltårnet

Paris i påsken 1.del.

. Det var på grund af denne rejse, at jeg fik lyst til at lave en blog, så den skal selvfølgelig beskrives, selvom det er et stykke tid siden det har været påske.

Dagbog: Det var 20 år siden jeg havde været i udlandet og første gang vi sammen rejste til udlandet, som familie, så det var stort.

Selve rejsen til Paris var med nattoget. Det var så dejligt nemt, da nattoget holder i vores by Ringsted. Kl.18.00 tog vi toget og var næste dag kl.6.15. i Köln, hvor vi skulle skifte tog( havde cirka to timers ventetid), til næste tog(som var et luksstog) og så var vi i Paris cirka kl.12.00 middag.

Det meste af tiden sover man, så man mærker det ikke som særlig lang tid. Fordelen er også at du har alt din bagage hos dig hele tiden, når du altså har fundet dig til rette i den meget lille sovekupe. Vi havde bestilt en kupe vi kunne havde for os selv. I kupen var der en vask, spejl, og håndklæder. Toilet var længere nede af gangen. Lidt svært er det at folde køjesengen ud. Vi sover tre mennesker oven på hinanden. Men der er plads nok til vores lange ben, det dejligt.

 Da vi ikke havde bil i min barndom husker jeg mange rejser til Østrig, der foregik med nattoget. Så det var bare hyggelige minder, der dukkede op. Vi havde selv taget noget aftensmad med, det er der nemlig ikke i nattoget. Men der var morgenmad med i biletten og det ligemeget om man så skal af toget  kl.6.15.  Så vi spiste vel vores "pap" morgenmaden ved 5.30 tiden...kaffen var den bedste.

Det første syn, der møder en når man kommer til Köln banegård er domkirken, der er så stor, at det næsten tager helt pusten fra en.

Vi trillede rundt med hver vores kuffert med hjul på, inde i domkirken. Hvilket var en meget særlig oplevelse på den tid af døgnet, hvor det dårligt var blevet lyst udenfor. Vi var meget forundret over at der var åbet så tidligt. Der gik nogle munkeagtige mænd rundt og tændte sterinlys og røgelse, hvilkent også gav stemning.

Her er vi rullet ned med hver vores sorte kuffert, for også lige at se Rihnen.
Det var sjovt at se, at altid allerede var lidt grønnere her i Köln.









Eftertanker
Noget forundret var jeg første dag i Paris. Så mange mennesker og ikke nok med det, så var de fleste af dem af afrikansk eller asiatisk oprindelse, som om det var Amerika. Det havde jeg slet ikke lige regnet med. Jeg havde mit billede inde i hovdet på hvordan en franskmand så ud. Jeg fik så af min mand en lille fortælling om franske kolonier osv, og at disse afrikansk udsende  franskmænd, var lige så meget franske statsborgere, som dem i mit hoved.

Senere på dagen tog vi til et område i Paris, som vi boede i nærheden af, der hedder Montmatre. Her ligger kirken Sacre'-Cæur højt oppe på en bakke.

Et sted hvor der er en masse turister.

Eftertanker

Dejligt var det at mærke stemningen her. At så mange mennesker, fra så mange forskellige lande og kulture, kan mødes her og bare hygge sig sammen. Uden at det skal handle om krig og alt muligt andet, som ude i verden.

En lille del af Sacre'-Cæur kirken.

En fantastisk udsigt fra Sacre'-Cæur og folk der spotant underholder.

Hyggelige stræder bag Cacre'-Cæur med udprungen blåregn