Jul

Jul
Jul
Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag

torsdag den 5. december 2013

Tofu Masala (vegetarisk ret)


Det ser måske ikke ud af noget, men det smager godt. For hvordan får man egentlig Tofu til at smage af noget? Prøv denne. For eksempel hvis du får en vegetar på besøg.
Der er knald på krydderierne.

Tag et glas Tofu og skær den i tern. Bland ternene med 2 dl yoghurt, 3 tsk. karry eller garam masala, en lille knold ingefær revet(på størrelse med din tommefingernegl, 2 tsk. gurkemeje, lidt chiliflager lidt salt og peber, lidt citronsaft og 2-4 fed hvidløg fed.

Dette kan du blande om morgen eller dagen før og stille i køleskab.
 
Put det nu i et ildfast fad og bag det i ovnen i 15 min ved 200 grader.
 
Nu laver du en sovs ved at stege 2 løg og et par hvidløgsfed i lidt olie.
Derefter puttes, der lidt revnet ingefær i, en lille dåse tomatpure, lidt gurkemeje,4 dl vand og 1/4 dl piskefløde og det koges sammen.
 
Nu tilsættes det fra det ovnfaste fad, der har været i ovnen og det hele varmes godt igennem.
 
Du kan udskifte Tofuen med Kylling.
 
Smages til med salt og peber og spises med ris.
 
Så føler du dig henført til Indien.
 
 
 

fredag den 11. oktober 2013

Æblesmør

 
 Navnet lyder måske ikke så godt, men der er altså ikke smør i. Det mere fordi man kan bruge det som smør.
Æblesmør er en slags æblemos, der bliver kogt ind med krydderier.
6 æbler, skåret ud og med skræl og det hele, et par stjerneanis, 1-2 kanelstænger,1 vaniljestang, 0.5 dl sukker og 0,5dl muscovadosukker.
Du koger æblerne med skræl og kærnehus, for at få så meget pektin med som muligt. Når de har kogt i en halv time, kører du det hele igennem en si.
Den siede æblemos, koges nu ind på lavt blus. Det tog mig 1,5-2 timer. Mosen bliver mørkere, som det koges ind.
Smager herligt på et stykke brød og er en sjov værtindegave.


mandag den 16. september 2013

Rugbrød med tranebær

 
I årevis har jeg ikke kunne lave rugbrød af surdej, det har altid drillet. Men nu kan jeg og våger mig ud i, at eksperimenterer. Lige for tiden med at putte tranebær i rugbrødet og hele familien syntes om det.
Kan heller ikke forlige mig med at give 30-40kr for et godt rugbrød hos bageren, det alt for dyrt syntes jeg.
 
Her er opskriften inspireret af Camille Plum.
Surdejen:
25g gær
1,5dl vand
170g hvedemel
Stilles lunt et døgn til den bobler og lugter sur
 
Surdejen blandes med for dejen der er:
1 liter lunkent vand
1 øl
1, kg rugmel
50g hørfrø
20g solsikkekerner
50gsesamfrø
60g salt
1 spsk. honning
Står igen lunt et døgn
 
En halvt kg surdej tages nu fra og puttes i to glas og stilles i køleskabet. Kan holde sig i 10 dage.
 
I dejen i blandes nu 450g rugmel, 500g hvedemel, 4, 5 dl lunkent vand og 50g tørre tranebær. Dejen dele i to og puttes i to smurte forme, drysset med lidt rugmel
Hæver i 1-3 timer alt efter temperaturen. Den må løfte sig en cm over form kanten.
Prikkes nu meget med en gaffel.
Bages i ovnen i2 timer ved 160grader
Så tages de ud af formen og får eftervarmen.
Til sidst tages de ud og pakkes i et rendt viskestykke.
Man må først skære i dem dagen efter.
 
 


mandag den 19. august 2013

Grillede grønsager

Min datter snakkede så meget om at grille for nylig. Da hun spiser kød og vi er vegetarer så syntes hun det projekt nok måtte dø. Men nej nej, der er masser at ting, man kan grille og måder, at grille grønsager på.
Vi tog den enkle, hvor vi valgte nogle grønsager, der er gode til formålet f.eks. aubergine, små porre, rød peber og squash.
Jeg lavede en grilldressing af en halv dl olivenolie, en tsk. balsamico, salt og peber og lidt timian, som vi penslede grønsagerne med.
Så grillede vi dem på begge sider til de så færdige ud.
Det smagte rigtigt godt.
Især hvis du også har en god dip f.eks. Avokado dip og et god hjemmebagt fladbrød  og/eller ny opgravede kartofler.

mandag den 12. august 2013

Hestebønne humus

 
I år har vi haft hestebønner sået for første gang. Det var efter, at jeg have læst Camilla Plum forgude denne bønne og set den brugt i flere vegetar kogebøger.
Men jeg havde helt glemt, hvad det var for en sær bønne jeg havde sået. Så godt, at jeg her forleden havde besøg af en tidligere gartner, der kunne fortælle mig det.
Bælgene er store og lange og inden i ligger bønnerne godt beskyttet i noget, der minder om skumgummi. Naturen er fantastisk.

 
Smukker er bønnerne også, se her i skålen
For at bruge dem til humus skal de, når de er friske, kun koge 8 min.
 
(Hvis du skal bruge dem tørret en dag, skal de koges 3 timer og også have ligget og udblødt i vand først natten over, inden kogningen).
 
Når de er kogt afkøler du dem og nu skal hinden fjernes. Jeg trykkede bare fyldet ud, næsten som man smutter mandler.
Indholdet putter du i en blender med en fed hvidløg, lidt citronsaft, salt og peber og noget olie, cirka en dl.


 
Nu får du den skønneste pure, som er hele besværet værd. Smager en del af ærter og har en skøn cremet konsistens.
Brug den, som tilbehør til kød eller vegetar retter.
Eller på rugbrødsmadder med kogte kartoffeler, det smager godt

lørdag den 6. juli 2013

Brændenælde dunser

 
Du kan stadig bruge brændenælder i madlavning, du skal bare tage topskuddene og ikke dem der er gået i frø. Det billig og sund spise. Brændenælde indeholder mange gode ting, og så du lidt bugt med  ukrudtet i haven.

 
Her har jeg brugt:
400-500g hakket brændenælde.
De plukkede topskud hældes over med kogende vand, så brænder de ikke mere.
200g brød, der smuldres i
1 æg
2 spskf. karry
salt og peber.
 
Lad det stå og sætte sig i 5 min.



Til sidst steger du nogle små flade frikadeller af massen.

I dag serverede jeg dem til gæsterne med Tabouleh(en slags bulgursalat), hjemmebagte nanbrød, grøn salat og forskellige dip/pestoer( en aubergine pure, en pesto med grillede peberfrugter, en Tahin dressing og en almindelig hvid dressing.

mandag den 10. juni 2013

Sommer linse suppe, med citronsmag

 
Opskrift til 3 - 4 per.
 
500g røde linser koges med 1 liter vand,plus en tsk. grønsags bouillon og måske nogle krydderier eller laurabær blade. De koges til de helt møre og opsuget vandet.
 
På en pande steges et hakket løg og en fint hakket fennikel. Begge dele puttes ned til linserne med noget mere vand, så det bliver suppeagtigt. Der skal også saften af en halv citron og 150 g friske spinatblade.
 
Det hele varmes op og smages til med salt og peber og da, der vokser noget vild Merian i min have kom der også noget af det i. 


 
Til suppen spiste vi en humbel af et nybagt rugbrød. 


onsdag den 22. maj 2013

Pirogger

 
Her har jeg lavet Pirogger, der er indbagt mad. Nemt at spise med hånden og godt at have med i madpakken eller på skovtur. Fyldet kan varieres i det uendelige. Børn elsker dem.
 
Dejen:
Rør 15g gær ud i 1dl lunket vand. Tilsæt 1/2 tsk. salt, 2 æg, 1/4 dl olie og cirka 250 g hvedemel. Ælt det sammen til en dejklump. Høver 3/4 time. Nu æltes den lidt igennem og rulles tyndt ud. u udstikker nu i runde cirkler på cirka 12cm i diameter. Jeg plejer med en sløv kniv at skære rundt om en kagetallerken.
Hver cirkel lægges på en bageplade af gangen for her skal du putte et par skefulde fyld på den ene halvdel, klappe cirklen sammen og med en gaffel trykke sammen ude i kanten.
 
Fyldet:
Et lille halvt hvidkålhoved snittes fint, hældes over med kogende letsaltet vand og skylles igen i koldt vand. På panden smeltes lidt olie og hvidkålen snurre i dette i 15-20 min, uden at brune. Tages nu fra varmen og afkøler lidt. Et hårdkogt æg hakkes og blandes i, krydres med 2 spsk. persille, dild og salt og peber. Man kan blande et par spsk. bouillon eller smeltet smør i så det binder bedre.
 
Du kan udskifte hvidkål med surkål og putte et løg med eller svitsede svampe....eller du kan lave et helt andet fyld med f.eks. kød, det kunne være rester af kødsovs.
Måske er du typen der vil have det skal smage af noget mere, det må gerne være stærkt typen. Så blander du bare stærke krydderier i.
På denne tid af året kan du også blande noget hakket skvalderkål i dit fyld.
 



Når Piroggerne er trykket  med gaflen, så efterhæver de endnu 15 min, pensles med sammenpisket æg og bages ved 200grader i cirka 15 minutter til de er gyldne.
Vi spiste dem med salat til.

søndag den 5. maj 2013

Vegetarisk bryllupsdag

 
Her forleden havde vi bryllupsdag, den.2 maj. Kan huske, at vi desværre ikke kunne få 1.maj da Københavnsrådhus havde lukket den dag og det siger sig selv. Men det var ellers en dag vi begge forbinder med noget festligt og særligt, men det blev altså 2.maj.
 
Jeg har nu været vegetar siden nytår og min mand har fulgt efter de sidste par måneder. Så det kun vores datter der spiser kød nu, så hun syntes vi lidt irriterede.
Men vi har det skønt med det og lider ingen afsavn. Men kødspisere kan tage hvad de kan bruge, måske ideer til tilbehør.
Så vi valgte, at droppe at gå ud af spise, for hvor fandt vi lige noget super lækkert vegetarmad, så måtte vi nok helt til København og det gad vi ikke den dag. 

 
Så jeg valgte, at lave tre retter mad(noget vi aldrig gør men det skulle jo være festligt).
Forretten var sådan lidt grønsagssnaks ala græsk inspireret.
Der var lidt salat af babysalat, og spirede radiser, lidt valnødder, lidt feta, lidt oliven og lidt små tomater i forskellige farver. Flot så det ud og det gør det meste vegetarmad, mange farver.

 
Hovedret bestod af grønsags lasagne, for der må nemlig selv kødspiseren i huset sige, at det smager godt.
Man tager et løg og to fed hvidløg og svitser på en pande. Så tilsætter man nogle champignoner ca.400g og svitser videre. Tilsæt en dåse flået tomat og lad det lige få et opkog og sluk.
I en anden gryde tager du og laver en opbagt sovs af en spsk. olie og 1-2 spsk. hvedemel og i det som er varmet lidt, hælder du langsomt 2-3 dl bouillon. Når det har fået et opkog og ligner sovs, putter du cirka 400g spinat i(frosne kugler der ligger og tør op i det varme).Salt og peber og sluk
I et ovnfast fad lægger du et lag lasagne plader, jeg bruger fuldkorns. Derefter halvdelen af tomatsovsen og halvdelen af spinatsovsen og så et lag plader igen og det sidste tomatsovs og det sidste spinatsovs.
Til sidst reven ost og så i ovnen på 200 grader i en halv time til 45 min, stik lidt i den for at mærke om pladeren er blevet bløde og møre. 

 
Dertil brændenælde flutes med brændenælde pesto. Jeg havde bagt nogle flutes efter en almindelig opskrift og i dejen puttede nogle brændenælder i, finthakket. De blev så bagt lidt og taget ud. Der blev skåret lidt huller i brøden og puttet brændenælde pesto i hullerne, ligesom man ville gøre, hvis man selv lavede hvidløgs flutes. Du kan sagtens bruge købe pesto og måske putte lidt hakket spinat i dejen. Så ind i ovnen igen til det var gennemvarmt. Mums! de smagte godt 
 

Til dessert fik vi vanilje is i høje fine glad med lidt hakket fersken oven på og lidt hindbærsovs. Peace Melbær.
Ikke særligt dyrt, men et utroligt velsmagende måltid, der blev indtaget i drivhuset i solskin. 

søndag den 21. april 2013

Frosne bær er ikke helt ufarlige

 
I årevis har jeg spist smoothie om morgen og elsker det. Det sådan en frisk sund start på dagen og du kan blande alt muligt sundt i, der gør det endnu bedre hybenpulver, spirella(tang), osv.
Men det altså ikke så godt, at bruge frosne bær længere, som ikke er blevet varmebehandlet. Altså at dine bær lige har fået et opkog. Det er fordi nogle bakterier ikke dør, bare ved at være frosset ned.

 
Så jeg gik en dag i gang med at koge alle de frosnebær vi havde købt og frøs dem ned i isternings bakker. Det funker fint nok, men er ret tidskrævende og så er det selvfølgelig heller ikke værre, besværet altså. Man har vist i mange år, at man skulle passe på med hindbær, men nu gælder det alle bær.
Vi har nogle bærbuske, men i år køber vi flere, hvad der kommer ind fra ens egen have det ved man hvad er. Øv!! at det skal være sådan fordi de i udlandet skylle bær i noget jeg ikke vil tænke på og fordi bærplukkere i udlandet og måske også herhjemme skal knokle løs og må tisse i marken og nå! ja! så der ikke lige vand og sæbe at vaske hænder i.

 
Du kan Google det hele og se det ikke bare noget jeg bilder dig ind. Det glædelige var, at jeg forleden fandt et firma, der sælger bær, der er varmebehandlede og at de frost poser netop sælges under frost og er små "isternings formet" coupes tror jeg de hed og kan bruges til smoothies.

onsdag den 10. april 2013

Appelsin og gulerods juice

 
Jeg har lavet en deal med mig selv. Jeg skal have lavet en grønsags/frugt juice på min saftpresser en gang ugen, mindst. Kan jeg få de andre til at drikke med i familien så det ekstra gevinst, men ikke et must. For det noget jeg har lyst til og så jeg egentlig ligeglad med de andre. Det er bare så super sundt.
Her har jeg brugt halvt af hver af appelsin og gulerødder. Lidt frisk ingefær gjord det ekstra smagfuldt.
Til 4 glas går der nok en hel pose økologiske gulerødder og 4-5 øko appelsiner. Af ingefær brugte jeg bare et par cm.

mandag den 11. marts 2013

En hurtig vegetarret

 
Her er en hurtig lidt stærk varmende vegetarret.
Opskrift.
Til 3 per.
1.løg
3 fed hvidløg svitses i lidt olie.
Deri kommer ud også
1 tsk. karry
1 tsk. spidskommen
1,5 tsk. grama marsala(Chilisovs)
800g grønsager efter eget valg.
Til sidst kommes der en lille dåse tomatpure
1 dåse kokosmælk
lidt sukker
lidt salt.
 
Det hele koges sammen og simrer til de hårdeste grønsager er møre.
 
Server det med creme frase, chutney og kogte ris





søndag den 3. februar 2013

Kål,kål og atter Rosenkålssalat

 
Kål har fået en comeback!
Her er en skål friske Rosenkål, som jeg købte på grønsagsmarked i Roskilde, som der er hver lørdag.
Smadder hyggeligt sted og lige stedet at finde frisk Rosenkål.
Kål er blevet meget modernet, fordi kål har det ideelt i vores kold nordiske klima. Så denne typiske vintergrønsag, er det typisk bevis på moden omkring det Nordiske køkken.
Jeg købte 500g rosenkål. Har faktisk nægtet, at spisen siden jeg var barn. Fordi man har smagt de der udkogte frygtlige udgaver af Rosenkål. Men fornylig smagte jeg en salat med rå Rosenkålsblade i. Jeg vil forsøge at opfinde min egen Rosenkåls salat.
 

 
Her er en skål rensede Rosenkål. Tag de yderste blade af og skær pletter af og skær lidt af stokken.
Så de klar hvis de skulle koges til kogte Rosenkål. Men det skulle de ikke bruges til i dag.
 
 
Min Rosenkålssalat bestod af 500g rensede Rosenkål, hvor kun bladene kommer i salaten, stokken smed jeg i komposten. En halv bakke friske skyllede spinatblade, en håndfuld tørrede tranebær, en halv agurk i tern og en mango i tern.
 
 
Salaten spiste jeg til nogle kogte kartofler og en vegetarisk burgerbøf. På salaten puttede jeg lidt pesto. Jo der var også en hvid sovs den kom ikke lige med på fotoet.
Jeg overvejer helt klart, at skulle have kål i køkkenhaven i år. Det gode er jo også, at flere af kålsorterne kan stå i køkkenhaven lang hen i vinterperioden. Så du kan på den måde forlænge din køkkenhaves periode.
 
 
 
 
 
 

 

tirsdag den 22. januar 2013

Glutenfri Grønsagstærte

 
Ja glutenfri er den for der er ikke brugt mel af nogen art til tærtebunden. Se selv:
 
Bunden
1,5 dl brune ris koges i 3 dl vand til risene har optaget alt vandet.
De kogte ris blandes med et løg, der har stegt lidt på en pande med 30 g olivenolie og 1 tskf. karry.
Derefter kommes der et æg i blandingen og denne masse fordeles i bunden af et smurt tærtefad.


 
Fyldet.
1 squash, 3 styks blegselleri blade, 1/2 pakke  champignon, et løg og 2 revende gulerødder svitses på en pande i noget olie. Drys med salt og peber.
 
 
Låg.
1 æg, 2 spskf. glutenfri mel,1 1/4dl creme Fraice blandes og fordeles oven på tærten og til sidst drysses der reven ost over.
 
Bages i ovnen på 200 grader i 30-40 min
 
Tærten er god til vegetarer og som tilbehør til kød.
Opskriften har jeg fra min mor, der tit lavede den før i tiden, sidst jeg var vegetar og kom på besøg.
Jeg ved ikke hvor hun har den fra? Men jeg ved at alle spiste af den vegetarer som kødspisere.
 
 
Jeg vil slutte af med et kik ud over min mark fra min stald.



 


søndag den 13. januar 2013

2. Vegetaruge

Nu skal jeg ikke kun skrive, hvad jeg spiser uge for uge, der skal nok også komme opskrifter bare rolig.
Men her er måske lidt til inspiration til dem der ikke ved hvad man skal finde på som vegetar.
Har faktisk tabt mig et kg mere også selvom det ikke var det der var formålet. Hvis det bliver ved med et kg om ugen, ja så ved jeg jo snart ikke ;-)
Men jeg har det skønt med vegetarmad, savner intet og har det godt i kroppen, som bare mangler noget motion.


Ristaffel


2. vegetaruge:

Mandag

Müesli med nøddemælk

Et stykke grovbrød med Tahin

Tomatsuppe

Dessert-Cultura med Müesli

Tirsdag

Blåbær smoothie

4 stykker rugbrød, 2 med Tatex og 2 æggemadder

Småkager og te

Wokgrønt, ris og nødder

Et stykke brød med Tahin/pålægschokolade

Onsdag

Cultura med müesli

Rester af wokret

Grønsagssuppe med fütes

Torsdag

Müesli med nøddemælk

En bolle med honning

En stor skål salat med pesto og et stykke brød med pesto og ost

Risengrød

Fredag

2 stykker brød med honning og syltetøj

Et stykke rugbrød med ost og pesto

Rester af wokret

Et stykke brød med nutella

Vegetarisk brændende kærlighed


Lørdag

Ylette med blåbær og müesli

Rest af suppe forleden

Småkager og te

Ristaffel med Tofu

En muffins hjemmebagt
 
 

Søndag

Havregrød med æble, blendede nødder og rosiner

Rest af ristaffel

Pasta med svampeflødesovs

torsdag den 10. januar 2013

Min første vegetar uge


Første uge (som startede tirsdag den. 1. januar for mit vedkommende), som vegetar gik sådan nogenlunde her. Ikke speciel sund, bare vegetarisk, tabte mig dog et kg. Da jeg ikke havde de store lagere af ting i køkkenskabe og fryser har det også bræg af det. For det meste står der morgenmad, frokst og aftensmad. Men jeg kan meget nemt også få lyst til en formiddagsmad eller en eftermiddagsting:
 

Uge 1.

Tirsdag

En hjemmebagt bolle med ost og syltetøj og te

2 købe mad pandekager med en kartoffelmos rest, lidt rød peber, lidt dressing og reven peberrod.

Kransekagerest og te.

Flødekatofler, købe falafler og grøn salat.

Onsdag

2 styks. hjemmebagt franskbrød med ost og syltetøj og te.

Rest katoffelmos med to købe falafler og et styks. hjemmebagt rugbrød med falaflel og majonæse

Kransekage rest og te

Vegetarisk lasagne med salat

Torsdag

Müsli med æble og soyamælk og te

En skive franskbrød med ost

2 skiver hjemmebagt rugbrød med nøddepostej

Lasagne rest og salat

En skive franskbrød med nutella og te

Fredag

Havregrød med æble og rosiner og te

1 styks franskbrød

Lasange rest

1 styks franskbrød med te

4 styks rugbrødsmadder(gad ikke lave aftensmad)

En med frugtpålæg

2 med nøddepostej

En med hvidløgssmelteost

Lørdag

Havregrød med æble og en rest kirsebærsovs

En rugbrødsskive med nøddepostej

4 skiver rugbrød 2 med Tatex(bønnepostej),1 med frugtpålæg,1 med hvidløgssmelteost

Bønnefrikadeller, katoffelmos og persillesovs

Chokolade og te

Søndag

Müsli med nøddemælk og te

Spejlæg med en avokado

Kop chokolade

Bønnefrikadeller med salat

 

 

 

 

lørdag den 5. januar 2013

Bønnefrikadeller. Vegetar igen...hmmm????

 
1.jan 2013 begyndte jeg at spise vegetar mad igen. Når jeg siger igen er det fordi, at det gjord jeg for 13-14 år siden og dengang jeg stoppede havde jeg gjort det i 12 år. Jo vegetar i 12 år. Dengang blev det lidt for besværligt, at lave dobbelt mad, da min datter bare skulle have kød, den store kødspiser og  min mand var sådan set ligeglad, kunne godt lide min vegetar mad men spiste også kød nu og da.
Men jeg ved ikke, hvor lang tid det bliver denne gang, 1 måned, 1/2  år...12 år igen? Men har brugt det som nytårsforsæt.
Det en del af en proces jeg er i for, at prøve at finde mig selv igen.
Jeg har faktisk taget tilløb til det længe, for kød har længe ikke sagt mig noget.
Dengang var jeg fanatisk. Igen kød, kylling eller fisk. Jeg ved heller ikke helt med det, indtil nu ikke noget af det. Æg og ost er okay.
I dag skulle jeg lave nogle bønnefrikadeller fra en bog. Der stod at jeg skulle bruge to dåser baked Beans. Der hældes i en sigte og tomatsovsen hældes fra. Nu æltes bønnerne med hænderne og så skulle de formes til frikadeller, der vendes i grahamsmel og steges på panden. MEN NEJ!, det var da noget værre snask. 
 
 
En af mine gamle vegetarbasisting måtte i brug. Dette her kan købes i helsekosten og er fint mel af andre knuste bønner(du kan også købe en grov udgave). 100g af det måtte i, et revet løg, et æg og lidt mel. 
 
 
Så begyndte det, at ligne ordentlig fars. Håber ikke den der havde skrevet bogen var for meget kødspiser...for det var ikke okay.
 
 
Så steges de gyldne på begge sider.
 
 
I dag fik jeg kartoffelmos, persillesovs og bønnefrikadeller. Det var helt okay og jeg har det godt med det, savner ikke noget. De andre fik medisterpølse til. Jeg lavede en portion, der gav 10 frikadeller, så der også til frokost på rugbrød, en burger eller til at fryse ned.