Jul

Jul
Jul

fredag den 20. juli 2012

Endagstur til Rørvig

Dagens er fra min årlige sommertur til Rørvig med familien.
Sidste år skrev jeg dette blog indlæg http://pippitime.blogspot.dk/2011/07/nykbing-og-rrvig-turforslag-6.html

Der er ikke to Rørvigture, der er ens. Iår trodsede vi vejret og kørte hjemmefra i regnvejr, hvad skal man gøre i sådan et sommervejr. Men vi var så heldige, at vi kørte væk fra regnen og til solskin. Vi startede med at snuppe en frokost i Nykøbing.sj før vi kørte videre til Rørvig.


Så kørte vi videre til Rørvig "by" og stillede bilen her og gik derfra ned til havnen. Et triks, hvis du ikke har været der før, det kan være umuligt at finde parkering i selve havnen,


I havnen blev der fanget krabber til den store guldmedalje og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at tænke på at jeg selv har ligget der på maven på broen og fanget krabber og også med min datter da hun var lille.


En lille pige sagde til mig at jeg godt måtte fotografere hendes søstjerner, det kunne jeg jo ikke stå for. Tænkte tilbage på, at det var en beskæftigelse, hvor man nemt glemte tid og sted, sådan huskede jeg det ihvertfald.


Hundested/Rørvig færgen er på vej ude i horisonten. Vi gik lidt rundt i havnen og fornemmede sommer stemning og lidt ud af Isefjordstien.


Efter den oblikatoriske is fra iskagehuset, der ihvertfald har stået der i 50 år, tog vi bilen og kørte fra Rørvig havn, videre ud til Skansehage. En særlig del af den meget lange smukke strand ved Rørvig, hvor der er samlet alle de sten, der kan samles.Resten af strandene ved Rørvig har næsten ikke en sten, men her er de allesammen. Her kan man gå i timevis og høre på bølgerne og samle sten.



Jeg fik fundet mig en del sten med hul i, til at hænge op i træerne hjemme i min have, lige hvad jeg godt ville have. Faktisk tænkte jeg igen tilbage til min barndom, hvor hele familien meget nemt godt kunne gå her en hel time uden at snakke sammen. Faktisk var vi jo mindfulness sammen lige der. Hver især fordybet i nuet, med at finde smukke sten til havets brusen, det havde jeg helt glemt, så det var noget af en åbenbaring lige at huske det.



Ikke så langt derfra løb disse smukke heste, et smukt sted lige ud til havet, det var et flot syn.
Jeg nåede desværre ikke at være med til udendørs morgenyoga på Rørvig højskole, som jeg ellers have planlagt, det må så blive en anden gang. Til dem der måtte få lyst er det kl.10.00 og en time frem og koster 100kr og du kan bare komme og være med heri sommerperioden.

torsdag den 19. juli 2012

17 års fødselsdags mad

Igår var det min datters 17 års fødselsdag og jeg skulle finde ud af noget mad både hun, vi og gæsterne ville kunne lide.


Så da de kom til frokost tid, så måtte vi finde ud af noget "frokost" mad. Bare ikke rugbrødsmadder for det hitter ikke lige for tiden ,hos min datter. Så tænkte jeg"Hvad kan vi godt lide at købe og spise, hvis vi f.eks er inde i København ?" og jo det kunne f.eks være en hjemmelavet clubsandwich og tit er der lidt bagte kartoffelbåde til.
Så her har jeg bagt nogle chiabattabrød, smurt begge brødsider med karrydressing(en klat smør smeltes i en gryde med en tskf. karry, så det lige bliver "brændt" lidt af, det puttes i afkølet form ned i 2dl crem fraise drysset med lidt salt og peber).På brødet lagde jeg lidt forskelligt salat, derpå lidt kogt kylling( jeg kogte nogle kyllingefilet i noget vand 10 min og lod dem ligge i vandet i 20 min, derefter afkølede jeg dem og lagde dem i køleskabet til dagen efter, altså dagen før fødselsdagen. Meget sundere end købe pålæg med alle mulige E-numre). Inden brødet lukkes, blev der lagt noget stegt bacon.
Kartoffelbådene kunne dyppes i aliomayo, med kørvel.
Se det var en god frokost.

Til kaffen fik vi lagkage.


Lagkage med chokolademusselag og et med jordbærmusselag.
Jeg havde pisket en halv liter flødeskum og delt den i to skåle. Den ene blev fyldt med en pose optøede jordbær, der var blendet let og sødet med lidt flormelis og den anden med en halv plade chokolade(koge), som var smeltet over vandbad og puttet i den anden skål , plus en masse hakket chokolade.
Glasuren er lyserød af jordbærsaft og flomelis, der er rørt sammen.
Der skulle stå Aysia og ikke Åysia på kagen, det var glasuren, der drillede.


Jo så havde jeg også lige bagt nogle store cocikes. Da min datter ikke kan tåle nødder kan hun jo aldrig købe sådan en hos bageren eller nogle steder, da der altid er nødder i. Så jeg bagte to slags den ene var der hvid og mørk hakket chokolade i og den anden slags var der en tskf. lakridspulver med lidt hakket blød lakrids i.

Grund opskrift:
100g smør
100g smør
1æg
25g farin
lidt vanilie
100g hvedemel

Dejen samles, bandes med noget fyld og deles i 8 kugler, der trykkes ud på en bageplade og bages ved 200grader til de er lidt gyldne.


søndag den 15. juli 2012

Frilandsmuseet, et gratis paradis




Min datter elsker det og Ikea og sjovt nok har det jo også noget med hinanden atgøre, selvom det lyder komisk. Nemlig hvordan man bor og indretning.
Så det var hende, der valgte at vi en af dagene i sommerferien skulle hertil. Vi har været der mange gange da hun var mindre og så har der været nogle år, hvor vi ikke gad. Men nu var det tilpas lang tid siden, så vi igen tog derud på et besøg. Frilandmuseet ligger lidt udenfor Lyngby og der er gratis adgang(for en gang skyld!, hvor skønt).
Der er huse, som de så ud i gamle dage i Danmark, færøerne og Sverig. Ovenover er der et hus med tangtag, som man lavede dem i gamle dage på Læsø.




Dyr var der gså mange af, dejligt at se nogle grise ude på en mark og i mudder, hvor de høre hjemme.
Frilandsmuseet er også et rigtigt hundeluftersted fandt jeg ud af. Syntes jeg så mange med hund, eller er det bare fordi jeg savner min egen?



Der var lavet en trampesti igennem en kornmark af urkornsorter, kornene var næsten lige så høje som os selv. Det var en speciel oplevelse at gå igennem.



Når du er helt nede i bunden af Frilands museets grund, kan du gå et smut over og se Bredemuseet, når nu du alligevel er i nærheden. Det gjor vi og der var også gratis adgang.
Dejligt med en tur med to gange gratis indgang og madpakke med. Så var det kun benzinen, der kostede idag.
Faktisk var jeg sur over nogle super flade speltboller, jeg havde bagt her til morgen, men de fungerede fint til sandwich til madpakken.