Jul

Jul
Jul

lørdag den 30. juli 2011

Paris i påsken 3. og sidste del

Den berømte bager Poilame



Dagbog: De franske flüts vi prøvede at spise et par gange til frokost var ikke noget at skrive hjem om. De bedste var dog fra den kendte og gode bagerkæde, der hedder Poul. De havde også en slags kanelsnegle, der var bedre og anderledes end dem vi keder fra Danmark.
Men bageren Poilame er et besøg værd, du føler dig mange år tilbage i tiden, når du er inde i butikken. Brødene bliver også lavet efter gamle traditioner.
I kø til Notre-Dame, det tog nu ikke så lang tid

Smukke glasmosaik var der i Notre-Dame

Eftertanker:
Paris er en oplevelse for ens sanser.
Syn- farver fra alt der er sprunget ud, charmerende gader, storheden i alting
Høre- sirener fra ambulancer, andre sprog og trafikken
lugte- bare vores gade, hvor vi boede i et asiatisk kvarter(bagværk, nudler og røgelse)
Smag-anderledes mad
Føle-varmen og stemningen
Lille køkkenhave midt på en grøn plet i mellem nogle veje

Som i mange andre storbyer, var der også her nogle, der havde lavet haver, hvor man ikke må. Midt på grønne arealer i trafikken. Jeg kan godt lide den der holdning"naturen skal der også være plads til"





eftertanker: Der var mange fattige, og tiggere. Det man ikke helt vant til fra Danmark, i så store mængder.  De havde forskellige måde at kontakte folk på.
1. En sigøjnerkvinde, daskede min mand sådan en på armen, efter han havde afvist hendes brutale agressive måde, at henvende sig til ham på.
2. Man havde et dyr, for at få folk til at slippe nogle mønter. Det kunne være en hund eller kat. Her er det en med hundehvalpe, som jeg selvfølgelig måtte give nogle mønter. Vil ikke tænke på hvad han gør ved hundehvalpene.
3. Det værste var ældre sigøjnerkvinder, der lå helt underdanig på gaderne, med hovdet helt ned i jorden og en arm strakt frem, total underkastelse, frygligt at se på.
4. Man spillede, at man manglede et ben, som man bare gemte under frakken.
5. Man så nogle, der prøvede at stjæle fra turister

En dag kom vi ud i et kvarter vor 200-300 mennesker fik uddelt gratis mad, det var lidt vildt at se så mange få det. Men på en måde er jeg glad for at min datter også så at der var en bagside af medaljen. Det sundt syntes jeg.
Jeg tænkte om de slet ikke havde et socialt system til de ældre i Frankrig, eller til om de selv havde valgt et liv på gaden. Der er nok mange grunde.


Jim Morrisons (fra The Doors) gravsted




En af de mange broer ved Seine
Man viser sin kærlighed ved at sætte en lås på denne bro sammen, og så smide nøglen i vandet. Der skulle være noget liende på en bro i København.

Eftertanker:
Det er ikke sidste gang jeg rejser ud i verden. Det ikke sidste gang jeg har været i Paris. Jeg blev ret vild med denne charmerende by.





Pludselig Zumba optræden i Jardin du Luxenborg(park)




fredag den 29. juli 2011

Paris i påsken 2. del

Champs-Élysées

Dagbog: Mange havde drillet mig med den ringe morgenmad, man får på hotellerne i Paris, så jeg havde bestilt ordenlig morgenmad. Mit ynglings måltid, så der var alt hvad hjertet begære. Men man skal  være opmærksom på det, når man bestiller hotel. Det var ihvertfald dejligt at starte en ny spændende dag, med fyldt mave.

Eftertanker
Alt er stort i Paris, ikke bare menneskemængden, men også vejene, hvor de største hedder boulevard, og de små veje hedder rue.
Men også deres bygninger og kæmpe modehuse.
Man kan godt forstå at franskmændene er stolte af deres land og er et stolt folk. Man kan mærke at det er et land, hvor der i gennem tiden er tænkt mange store tanker. Ikke mindst indenfor kunsten.
Vi mødte ingen arrogante franskmænd, kun venlige mennesker.
Ikke alle er lige gode til engelsk, det var skønt for mig, der heller ikke er så god til det. Så på en måde stod vi lige nogle gange.
Når vi prøvede fjernsynet på hotelværelset, kunne vi godt forstå at de ikke var så gode til engelsk. I alle film snakkede de fransk, ikke noget med franske oversættelser, hvor man så kan høre det engelske sprog. Alle film var animeret.



Metroen nåede vi aldrig at sætte os ind i. Vi ville meget heller se så meget som muligt, som man jo gør, når man går. Så vi gik vel 50km om dagen, og var godt ømme i fødderne om aften.

Eftertanker
Trafikken i Paris er et kapitel for sig.
Flere gange sprang jeg for livet, som en anden turist.
En anden ting er larmen. Det skal man lige vænne sig til, når man kommer ude fra landet. Det værste tidspunkt er omkring kl.18.00-19.00, så dytter alle af alle. Der er også mange sirener fra ambulancer, da der ligger en del hospitaler i Paris.
I centrum er mange af de store veje lavet af brosten, hvilkent også får det til at larme meget mere.
Første dag var jeg helt ør i hovdet af alt larmen.
Men det var også skønt at vågne op om morgen og lettet høre, at der var helt ro på trafikken.
De bedste steder, at søge ly for larmen var i en af de dejlige parker, der ligger i Paris eller søge ud i de små smøger og mindre veje.

 

Udsprungen Kejsertræ - forår og 28 grader


Triumfbuen



Udsigt fra Triumfbuen


Udsigt til Sacré-Cæur fra Triumfbuen


For at forberede mig på at skulle op i toppen af Effiltårnet, så startede vi med at tage op i Triumbuen. Så jeg vænnede mig til de højder jeg ikke bryder mig om. Men det lykkes mig, at komme helt op i toppen. 4 timer tog det at komme op og ned fra tårnet, med alt vente tiden, så det skal man huske at sætte af, som turist. Du fatter først, hvor stort Effiltårnet er når du står nedenunder det, det kan ikke forståes på et foto, det er et ubeskriveligt stort byggeri. Tænk at det skulle rives ned efter det havde været med i en verdensudstilling, det var der heldigvis nogle der fik stoppet.

Eftertanker
Mange kalder Paris for byernes by.
Jeg vil heller sige festens by, har en fornemmelse af at der er fest hver aften. Da der ikke lige frem vrimler med toiletter i denne millionby, ja så lugter der om morgen flere steder af pis. Hvad der kommer ind, skal jo også ud. Måske er det derfor butiksejerne i Paris, vander deres fortorve hver morgen.

Eller cafernes by, der lå jo den ene cafe efter den anden. Det meget de kan  løbe rundt allesammen.
Franskmænd har en helt anden tilgang til cafelivet, og går meget oftere ud og spiser.
Vi kunne se, at det var der man mødtes, når man fik fri fra arbejde og i weekenden.
De havde bare en anden mee afslappet tilgang til livet, ikke så stresset som vores, det var ganske tiltrækkende. De forstår at nyde livet.



Afstanden fra Danmark til Effiltårnet.


Udsigt fra Effiltårnet


Paris i påsken 1.del.

. Det var på grund af denne rejse, at jeg fik lyst til at lave en blog, så den skal selvfølgelig beskrives, selvom det er et stykke tid siden det har været påske.
Dagbog: Det var 20 år siden jeg havde været i udlandet og første gang vi sammen rejste til udlandet, som familie, så det var stort.
Selve rejsen til Paris var med nattoget. Det var så dejligt nemt, da nattoget holder i vores by Ringsted. Kl.18.00 tog vi toget og var næste dag kl.6.15. i Köln, hvor vi skulle skifte tog( havde cirka to timers ventetid), til næste tog(som var et luksstog) og så var vi i Paris cirka kl.12.00 middag.

Det meste af tiden sover man, så man mærker det ikke som særlig lang tid. Fordelen er også at du har alt din bagage hos dig hele tiden, når du altså har fundet dig til rette i den meget lille sovekupe. Vi havde bestilt en kupe vi kunne havde for os selv. I kupen var der en vask, spejl, og håndklæder. Toilet var længere nede af gangen. Lidt svært er det at folde køjesengen ud. Vi sover tre mennesker oven på hinanden. Men der er plads nok til vores lange ben, det dejligt.

 Da vi ikke havde bil i min barndom husker jeg mange rejser til Østrig, der foregik med nattoget. Så det var bare hyggelige minder, der dukkede op. Vi havde selv taget noget aftensmad med, det er der nemlig ikke i nattoget. Men der var morgenmad med i biletten og det ligemeget om man så skal af toget  kl.6.15.  Så vi spiste vel vores "pap" morgenmaden ved 5.30 tiden...kaffen var den bedste.


Det første syn, der møder en når man kommer til Köln banegård er domkirken, der er så stor, at det næsten tager helt pusten fra en.
Vi trillede rundt med hver vores kuffert med hjul på, inde i domkirken. Hvilket var en meget særlig oplevelse på den tid af døgnet, hvor det dårligt var blevet lyst udenfor. Vi var meget forundret over at der var åbet så tidligt. Der gik nogle munkeagtige mænd rundt og tændte sterinlys og røgelse, hvilkent også gav stemning.




Her er vi rullet ned med hver vores sorte kuffert, for også lige at se Rihnen.
Det var sjovt at se, at altid allerede var lidt grønnere her i Köln.









Eftertanker
Noget forundret var jeg første dag i Paris. Så mange mennesker og ikke nok med det, så var de fleste af dem af afrikansk eller asiatisk oprindelse, som om det var Amerika. Det havde jeg slet ikke lige regnet med. Jeg havde mit billede inde i hovdet på hvordan en franskmand så ud. Jeg fik så af min mand en lille fortælling om franske kolonier osv, og at disse afrikansk udsende  franskmænd, var lige så meget franske statsborgere, som dem i mit hoved.




Senere på dagen tog vi til et område i Paris, som vi boede i nærheden af, der hedder Montmatre. Her ligger kirken Sacre'-Cæur højt oppe på en bakke.
Et sted hvor der er en masse turister.



Eftertanker
Dejligt var det at mærke stemningen her. At så mange mennesker, fra så mange forskellige lande og kulture, kan mødes her og bare hygge sig sammen. Uden at det skal handle om krig og alt muligt andet, som ude i verden.


En lille del af Sacre'-Cæur kirken.



En fantastisk udsigt fra Sacre'-Cæur og folk der spotant underholder.


Hyggelige stræder bag Cacre'-Cæur med udprungen blåregn


torsdag den 28. juli 2011

Nykøbing og Rørvig Turforslag 6.

Måger i Rørvig havn

I sidste uge tog vi en tur til Rørvig.
Det næsten fast hver sommer, at skulle dertil. Enten i et lånt sommerhus af familien eller bare på en endags tur.
De første 20 år af mit liv har jeg været i sommerhus( 14 dage hver sommer) i Rørvig.
Jeg har aldrig fået nok af det, jeg elsker Rørvig. Jeg har nogle helt faste ting jeg skal tjekke ud hvert år. Resten af familien syntes jeg nok er lidt for romantisk omkring det, eller at jeg ligefrem bliver barnlig og nostalgisk.
Nå! men vi tog sådan en heldagstur.
Vejen vi altid vælger, at komme kørende af til Nykøbing Sjælland er, hvor man kommer forbi Anneberg. For der er så smukt, når man kommer kørende med kysten på sin højre side.
Ved Anneberg er der også en naturskole, der nogle gange har arrangementer, et museeum, og Annegerg samlingen. Hvis man er turist i området.
I Nykøbing var vi lige inde og gå op og ned af gågaden, det høre ligesom med. Kikkede lidt på butikker og jeg fik fotograferet det søde lille" dukkehus"(som er et rigtigt hus), som jeg har kunne lide siden jeg var barn.

Det nok mindste hus i Nykøbing

Det lille hus ligger i Nykøbig Sjælland, på en vej ned til togstationen.
Nå! vi tog videre til Rørvig, undervejs købte vi moreller, som de solgte udenfor en gård. Det har jeg også altid godt kunne lide, det næsten som om altig smager bedre hvis det købt ved vejen, kald mig bare gammeldags. Husker også, som barn, at der var en gård ved byen Nakke, hvor de havde selvpluk af jordbær, det var som at komme i himlen med min mor. Endnu bedre når hun stod hjemme i køkkenet og kogte jordbærgrød til hele ugen. Så stod der bagefter ude i værkstedet, masser af skåle med jordbærgrød til afkøling"Mums". Husker at jeg sneg mig ud med en ske og smagte på det før tid.

Rørvig kirke "Den gule kire"

I Rørvig har jeg 100 gange kørt forbi "Den gule kirke", men husker ikke at jeg har været derinde.
Så det havde vi sat os for denne gang, at vi skulle. Det var en udemærket energi der var indenfor, men egentlig ikke noget særligt.
Kirken ligger på en sidevej til hovedvejen til Rørvighavn, som vi nu tog ned til.

Rørvig havn
Hundested-Rørvig færgen

Færgekiosken (Iskagehuset)

I Rørvig er der en dejlig, men dyr fiskebutik, og som med tiden også er blevet et spisested.
Hernede kan man iaktage turister komme med Hundested -Rørvig færgen. En måde jeg nogle gange kom til Rørvig , som barn, medbringende cykler og bagage. Da jeg var barn havde vi ikke bil, og det er så underlig hvordan man hurtigt kan komme rundt til mange af stederne i en bil. I gamle dage var en heldags tur ofte til Rørvig havn og måske Nakke rundt og det var så den dag.
Iskage huset lå der også da jeg var barn, og det nok her jeg bliver lidt nostalgisk.
Sjovt er det at se børnen ligge på maven på bådbroerne og fiske krabber, det kunne jeg også få tid til at gå med som barn.
Hyggeligt er det bare at være i en havn, og høre mågerne skrige, lugte saltvandet og mærke stemningen.

Isefjordstien


Rørvig mølle

Til højre for Rørvig havn starter Isefjordstien, som vi gik lidt af op til Rørvig mølle. Det næsten en tradition, at skulle besge den. Der er også en dejlig udsigt deroppe fra over mod Hundested.
Da vi gik tilbage gik vi ind mod den gamle del af Rørvig, af hyggelige stræder, med  hyggelige huse.
Isefjord stien har jeg tænkt mig at vandre i etaper, alene, på et tidspunkt ala en pilgrimsrute.
Stranden

Stranden fra klitterne, med udsigt til Sjællands Odden


Til sidst tog vi og kørte ned til standen, af den samme vej som"Den gule kirke" ligger på.
Har altid syntes, at det er den bedste stand i Danmark, der er bare strand og sand og klitter så langt øjet rækker. Ikke noget med at se over på nogle fabrikker eller noget.
Her gik vi så en tur op og ned af standen, det var alligevel for koldt desværre til at bade.
Nu til dages er der livreddere, det var der ikke før i tiden.
Vi så mange flotte sandskulpture på vores vej.
Se det var en rigtig sommerferie tur.


tirsdag den 26. juli 2011

Min müsli opskrift.


Som jeg har fortalt tidligere( under morgenmads forslag), så spiser jeg altid müsli ovenpå mine smoothies. Dem spiser jeg nemlig med ske, så syntes jeg de mættere mere. Mine smoothies er så heller ikke så flydende.

Opskriften:
4dl grovvalsede havregryn
1dl solsikkefrø
og 1dl kokos(de større stykker, der kan købes som chips)
Ristes let på panden, men ikke så meget at de ødelægger de værdifulde olier inde i frøene og flagerne.
Panden flyttes fra varmen og en halv dl sesamfrø tilsættes og rister lidt med.
Imens det stadigt er varmt tilsættes 3 spsk koldpresset kokosolie. Lad det smelte.
Nu tilsættes en spskf. god kanel og en spskf. fedtfattig god kakao.
En lille pose tørrede tranebær og en lille pose tørrede blåbær.
En dl rosiner.
1/2dl knuste raw kakaonibs.
Det hele blandes sammen og står og tørrer og puttes så på glas.

Der er med vilje ikke noget sukker eller honning i.

Da min datter også spiser müsli er der ikke nødder i, dem putter jeg så selv på, når jeg spiser min smoothie.




 

mandag den 25. juli 2011

Killingerne har fået navne

Karma
Lotus (der blev forskrækket over blitzen)
Lama


Ja så har killingerne fået navne,og de kom alle fra den bog jeg lige havde læst "Gral" af Lars Muhl.

De er nu omkring 5 uger.
De har fået en gammel grisebås jeg har indrettet til dem, da de alligevel var begyndt at kravle ud af papkassen.Jeg har prøvet at stoppe halm i alle huller rundt om grisebåsen, så de ikke løber ud, men det lykkes dem tit at finde en vej ud. Gider ikke at have dem i hele stalden endnu.
I båsen er der soveskjul og en kattebakke, de selv har fundet ud af at bruge. Bare de så husker det hver gang. Ja, og så er der vand.
Idag fik de for første gang rigtig "mad", det var toskerogn blandet op med lidt tykmælk. Rigtig mælk må de jo ikke få.
De var kun Lama, der fandt ud af at det var godt og det var så han væsede af de andre store katte og langede ud efter sin egen mor. Sjovt at de havde sådan respekt for sådan en lille fyr, der nærmest stod oppe i maden. De to andre løb bare rundt og legede.


Her er så kattemor. En helt typisk gråstribet kat. Sådan som jeg syntes en kat på landet skal se ud.
Hun sidder på foderspanden og vogter den. Hun hedder "Skjold", da hun som killing havde en stor rund aftegning på ryggen, som godt nok ikke mere kan ses.
Husk at fortælle venner og bekendte om disse tre killinger, de kan følge her på bloggen, indtil videre har jeg kun en der måske er interesseret i den ene af dem. Vil meget gerne have afsat alle tre, da jeg har nok katte i dem jeg har.

fredag den 22. juli 2011

Hvad laver man i regnvejr ?


10 gratis regnvejrs forslag

1. Trodser vejret, tager regntøj på og går en god rask tur.

2. Tager på biblioteket og låner en masse dejlige gratis bøger

3. Tager på et gratis museeum

4. Er kreativ og laver f.eks en collage, tegner, eller maler.

5.  Bager noget dejligt

6. Rydder op i noget du længe har udsat

7. I sætter på skift et musiknummer på fra you tube

8. Laver en madplan for næste uge

9. Sætte musik på og danser, mediterer eller laver gymnastik

10. Googler "powerprinssen" og ser nogle af hendes videoer

Skriv meget gerne til mig, hvad du laver i regnvejr, så vi kan samle en hel regnvejrsaktivitets bank, og inspirer hinanden!

torsdag den 21. juli 2011

Krebsehaleburger


Her er et hurtigt frokost forslag:

En god(måske hjemmebagt) grovbolle
Advokado i skiver
Krebsesalat.

Bollen flækkes. Der lægges nogle skiver advokado på underdelen, derpå noget hjemmelavet krebsehalesalat.
Bollen lægges sammen og vupti!der er serveret.

Krebsehalesalat:
En bæger krebsehaler
En god mayonnaise uden sukker(jeg bruger øko mayonnaise fra Machandel) 3-5 spsk.
Det meste af en finthakket rød peber
Salt /peber


Salaten kan også spises uden brød. Her er den lagt oven på noget grøn salat og drysset med sesamfrø.

God appetit!

onsdag den 20. juli 2011

Hvad er en "rumlepot"?

Det hedder den altså sådan en hjemme hos os. Hvordan den fik navnet har jeg glemt. Men rigtigt hedder det en stegeso eller Rômertoft.
Det er en vidunderlig opfindelse.
Det meste af tiden står maden i ovnen og passer sig selv og spreder en skøn duft i hele huset.
Jeg kan stadig ikke forstå, hvordan en kylling kan få sprødt skind, når den står i sådan en med låg på. Men det kan den.
Min stegeso er af ler og inden man bruger den første gang skal den mættes med vand, altså stå i en spand med vand.
Min opskrift er inspireret af den dejlige bog "Spis dig yngre", af Thorbjörg Hafsteinsdottir.
Jeg har taget en økologisk kylling og smurt salt, peber og karry på skindet.
Lagt den i stegesoen. Rundt om den ligger der kartofler, gulerødder og tørret abrikos, skåret i stykker. Så hælder mand vand ved 1/3 del op af kyllingen og så skal stegesoen med låg på i ovnen på 275grader i 2-2,5 time.
Altid meget høje grader.
Når den kommer ud har der dannet sig en fantastisk sovs i bunden.
Jeg spiste brune ris til.
Man kan vælge at blende tilbehøret med nogle krydderier, til en dejlig dip.
Husk altid at købe en stor stegeso, du vil fortryde en lille, da der ikke kan være noget i.

tirsdag den 19. juli 2011

Christianshavn og indre København Turforslag 5

Statue fra indgangen til Glyptoteket

Hvis man tager en Københavnertur, så behøver man ikke altid at vælge en tur op og ned af Strøget. København er meget andet end det.
Med dette indlæg vil jeg give inspiration til en anderledes Københavnertur.
Vi valgte at stå af på Hovedbanegården. Vi gider ikke have bilen med ind til København, og skulle betale for parkering. Så enten tager vi toget hele vejen eller sætter bilen et sted i Vanløse og tager metroen til city,det tager ikke mange minutter.
Vi havde en ide om, at gå en tur ud omkring Christianshavn og så ind til city.
Man kan jo vælge et nyt kvarter man undersøger, hver gang man tager til København og så gå lidt ind i, hvad der ligger af historie om det sted.

En god lækker bog til inspiration er "København-folk og kvarterer" og Pernille Stensgaard. Der er mange lækre fotos i og man bliver introduceret til skjulte steder, man som Københavner måske ikke engang kender. Nu har jeg selv boet lige udenfor København( i Brønshøj), det meste af mit liv og flere af stederne i bogen var også nye for mig.
Derudover skriver Pernille også ret underholdende om København og folkene i byen.

Vi gik ud af Tivioli udgangen af hovedbanegården og gik langs Tivioli, indtil den første vej kom på tværs. Her gik vi til venstre, igen langs Tivioli.
Når, der kommer en vej igen på tværs, gik vi til højre forbi Glyptoteket.
Man kunne også have gået forbi Politigården, som ligger der i nærheden.Sidst vi gik forbi, fik vi lov af manden( i bosen), ved indgangen, at gå ind og se gårdspladsen, der er så flot med alle søjlerne. Du har sikkert set den mange gange i fjernsynet, men det er en superflot bygning. Der er noget romersk over den.

  
Så det videre derudaf og op over Knippelsbro. Heroppefra kan man se Københavnernes nye friluftsbad, som ligger i selve havnen, på Islandsbrygge.
Da vi kom over broen, gik vi under broen og over til Christianshavns vold. Den fulgte vi langs søen et godt stykke. Et af Københavns åndehuller.


Her er et kik fra volden over mod Islands brygge, hvor man tydelig kan se byfornyelse. Dette er ellers noget Christianshavnerne har kæmpet imod med næb og klør, for ikke at komme til at ligne alle de andre bydele. Flere steder har de frosset nye  madkæder ud, men her ser det altså ud til, at der er en masse, der er revet ned og noget nyt bygget op. Lidt ærgeligt, at de ikke kan få lov at bevare deres særpreg , så alt ikke skal ligne hinanden. Det kan du også læse om i bogen.
Der er mange trapper undervejs, hvor man kan komme op fra stien ved søen. Jeg tror vi gik op af en af de sidste.
Her kom vi op, så vi kunne kikke lige ned på det sted , hvor "Huset på Christianshavn" er optaget.
Den vej måtte vi selvfølgelig gå på.

 Det en meget idylisk brolagt vej.
For enden af den gik  vi til venstre mod Christianshavs torv.
Man kunne have valgt at besøge Christiania, når nu man var der, men det må blive en anden dag.
Jeg kan sige at deres rundvisninger med guide i weekenden, er meget spændende at høre.


Ved Christianshavns kanal kunne man også vælge, at gå tur eller sætte sig og kikke på bådene og livet deromkring. Noget jeg selv elsker, men denne gang gik vi videre. Til den sidste vej på venstre hånd lige inden, man går over Christianshavns bro tilbage til København city.
Denne vej førte ned til en kirke, der har en meget underlig krypt under kirken.
Nede i Krypten

Indgangen til Krypten.


På begge sider af gangen i Krypten ligger der trækister, med folk der er begravet. Disse kister er aflåst bag gitter.
Vi er sikker på, at man godt kunne optage en uhyggelig dansk film hernede.
Derefter gik vi tilbage til den store vej vi kom fra og over den og lidt ud af den vej indtil, der kommer en lille vej på højre hånd.
For her ligger cafe Luna, der er berømt med sine lækre weekend brunch.
Her skulle vi spise da det var min datters 16 års fødselsdag.
Vi har været her før og altid fået god mad.
Jeg har også et særligt minde fra stedet. Da vi engang var 12-15 kernesunde(efter bogen "Kernesund familie"), der mødtes her uden at kende hinanden. Men havde det til fælles at vi spiste kernesundt. Den dag havde vi fået cafe Luna til at lave mad uden komælk, gluten og sukker.  


En stor jordbær milkshake til fødselsdagsbarnet og en iskaffe til mig

"Green" hed denne brunchagtige tallerken jeg valgte.

Jeg kan kun anbefale denne cafe, for deres lækre mad, der er så flot præsenteret og deres friske personale(de ligner de elsker deres job).
Vi købte en almindelig cheesburger(det altså ikke en kedelig en, ordenligt brød, bøffer de selv har lavet og masser af grønt), en mørbradburger og min tallerken I  kan se.
Turisterne havde indtaget byen

Derfra tilbage til den store vej og over Christianshavns bro.
Her blev teenageren sluppet løs nogle timer alene til shopping og vi andre to gik rundt i city. Her får I til slut nogle stemningsbilleder.